Ungdomsuddannelse

Det skal være lettere at finde vej til den rette uddannelse

FGU Frederikshavn bliver i første omgang på to matrikler i Frederikshavn Kommune

FGU Frederikshavn etableres i første omgang på to matrikler: Produktionsskolen i Elling (foto) og VUC på Kærvej, men på sigt er det tanken at samle eleverne ét sted. Arkivfoto

FGU Frederikshavn etableres i første omgang på to matrikler: Produktionsskolen i Elling (foto) og VUC på Kærvej, men på sigt er det tanken at samle eleverne ét sted. Arkivfoto

VENDSYSSEL:Det skal være lettere at finde vej videre i uddannelsessystemet for de unge, der i dag ikke går den lige vej fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse.

Det er baggrunden for reformen af det forberedende område, der blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget 13. oktober 2017.

Reformen betyder, at ungeindsatsen samles i Forberedende Grunduddannelse, FGU.

Frederikshavn Kommunes FGU er en del af Vendsyssel FGU, hvor også Hjørring, Brønderslev og Læsø kommune er med.

To matrikler i Frederikshavn

Institutionsledelsen placeres i centralt beliggende lokaler i Hjørring by.

FGU Vendsyssel opretter fire skoler, der alle rummer de tre obligatoriske spor i FGU og skolerne placeres i Hjørring, Brønderslev, Dronninglund og Frederikshavn.

Skolen i Frederikshavn placeres i første omgang på to matrikler: Produktionsskolen i Elling og VUC på Kærvej i Frederikshavn.

Det bliver så bestyrelsens opgave i den første fireårige periode at finde en placering på en samlet matrikel.

Byrådsmedlem John Karlsson (S) er indstillet som Frederikshavn Byråds bestyrelsesmedlem i den ny bestyrelse for FGU Vendsyssel.

Byrådsmedlem John Karlsson (S) er indstillet som Frederikshavn Byråds bestyrelsesmedlem i den ny bestyrelse for FGU Vendsyssel.

- Der er mange ting, der spiller ind. Transporten må ikke være en hindring, og der skal være de rigtige faciliteter. Produktionsskolen i Elling er lige blevet opgraderet med en tilbygning og fine værksteder, siger byrådsmedlem John Karlsson, formand for arbejdsmarkedsudvalget i Frederikshavn Kommune, der er indstillet som Frederikshavn Byråds medlem af bestyrelsen i FGU Vendsyssel.

Alle skal med

Formålet med FGU er at sikre at flest muligt unge i målgruppen motiveres til at tage en uddannelse på FGU.

De sårbare unge, der i forvejen har udfordringer med at motivationen, skal ikke afskæres fra lige muligheder til uddannelse.

Derfor skal der tages hensyn til de store geografiske afstande og infrastrukturen, der gælder i Nordjylland.

De tre grundspor i FGU er almen grunduddannelse, produktions- og erhvervsgrunduddannelse.

På landsplan er næsten 50.000 unge mellem 15 og 24 år hverken i uddannelse eller i job.

Frederikshavn Produktionsskole i Elling har topmoderne undervisningsfaciliteter. Arkivfoto: Bent Bach

Frederikshavn Produktionsskole i Elling har topmoderne undervisningsfaciliteter. Arkivfoto: Bent Bach

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst