Det skal være lige til familiealbummet

Politiet sorterer en del billeder fra, som ikke er gode nok

Aalborg 29. september 2002 08:00

NORDJYLLAND: Selv om man kører er par speedometer-streger for hurtigt, vanker der ikke automatisk en bøde i politiets automatiske fartkontrol. Faktisk skal man køre mere end 10 procent for hurtigt, før fælden klapper. Ved udregningen trækkes automatisk 3 km/t fra, som er måleudstyrets sikkerhedsmargin. Hvis man får en bøde for at have kørt 56 km/t, har man altså kørt mindst 59 km/t. Det samme gør sig gældende på landeveje og motorveje. Hvis blitzen har lynet, er det stadigvæk ikke sikkert, at politiet sender dig en opkrævning. Af bevismæssige grunde skal politiet nemlig være helt sikker på, at føreren bag rattet og nummerpladen kan genkendes. En stor del af billederne bliver kasseret af samme grund. 9000 sager droppet Det første år med automatisk fartkontrol i Aalborg blev 9000 sager droppet, fordi billederne viste bilister, som vendte ansigtet væk eller sad med hovedet oppe under taget. Også for dårligt belyste belyste billeder er årsag til frasortering. Efter det første års tid med automatisk fartkontrol i Aalborg har politifolkene fået en del rutine i at indstille kameraet efter vejr- og lysforhold. Man fører ligefrem en lille logbog, som fortæller, at bestemte filtre gav bestemte resultater. Nogle bilister har eksperimenteret med at afmontere forreste nummerplade, men i dag er alle målevogne udstyret med videokamera, der filmer de passerende køretøjer bagfra. Så den fidus dur ikke. Selv om politiet får fremkaldt et billede af en bilist, som ikke har sele på, eller taler i håndholdt mobiltelefon, udløser det ikke en ekstra bøde. Dog koster det ekstra, hvis det viser sig, at personen bag rattet ikke har noget kørekort, eller at vedkommende kører i frakendelsestiden. Veje må vælges fra Det er ikke politiet alene, som bestemmer, hvor der skal måles. Først laver de kommunale/amtskommunale og statslige vejmyndigheder en liste over de strækninger, hvor man gerne vil have politiet til at stille målevognen op. Herefter undersøger politiet, om vejens udformning egner sig til kontrol. For mange bakker og sving kan komme i vejen, og det dur heller ikke, hvis politiet skal blokere en cykelsti for at komme til at måle. Det sidste er for eksempel årsag til, at politiet har meget få muligheder for køre målvognen i stilling på Hobrovej i Aalborg. Selv om vejen er stærkt trafikeret, og der er flere skoler i området. Men politiet skeler også kraftigt til, hvor uheldsbelastede vejene er, og om der er skoleveje og institutioner i området.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...