Det sker i februar

Søndag d. 26. februar kl. 10.00 er der travetur med Sund By med start fra Skagen Sportscenter (Badmintonhallen). Naturen er lige uden for døren og til fri afbenyttelse 24 timer i døgnet. Er du til en rask tur langs stranden i blæsevejr? Eller til en stille tur i plantagen? Arkivfoto: Peter Broen
Søndag d. 26. februar kl. 10.00 er der travetur med Sund By med start fra Skagen Sportscenter (Badmintonhallen). Naturen er lige uden for døren og til fri afbenyttelse 24 timer i døgnet. Er du til en rask tur langs stranden i blæsevejr? Eller til en stille tur i plantagen? Arkivfoto: Peter Broen

Torsdag d. 23. februar

Kl. 10.00: EVENTYRLIG DISNEYKONCERT med MusikSigne på Skagens Bibliotek. Kan du lide eventyr? Kan du lide tegnefilm? Kan du lide musik? Hvis svaret er JA, så skal DU til koncert! Vi skal høre de kendte sange fra vores allesammens yndlingstegnefilm. Der er sange om prinsesser, om sne, om venner og meget, meget mere. MusikSigne kan alle de gode sange, som vi kender fra biograflærredet, og du må gerne synge med. Tag mor, far, bedste og lillesøster under armen og kom til et brag af en eventyrlig koncert. Fra 1 år. Billet: 10 kr. Tilmelding: https://bibl.frederikshavn.dk/arrangementer/boern/eventyrlig-vinterferie-eventyrlig-disney-koncert-1

Kl. 10.15-12.00: Malerskole for børn i alderen 7-14 år på Skagens Museum. "Hygge" - I vinterferien er der dømt hygge! Måske drikker man varm kakao eller tager sit varmeste tøj på og går en lang tur. På Skagens Museum kan man også finde hyggen på nogle af malerierne, hvor børn spiller klaver, veninder går tur på stranden, og digteren Drachmann putter sig under et tæppe foran kaminen. Vi starter med en kort introduktion til skagensmalerne og deres malerier på museet. Derefter går vi over i museets værksted "Bikuben" og fyrer op for hyggen, når vi klipper og klistrer vores egne hyggelige collager. Du får dit mesterværk med hjem i en flot guldramme. Tilmelding er nødvendig på tlf. 9844 6444, pris: kr. 120,- inkl. guldramme og alle materialer.

Kl. 11.00: Besøg Bolcheriet som er et vaskeægte bolchekogeri, og lav selv din egen slikkepind. Hvornår begyndte man at spise bolcher i Danmark og hvornår startede Bolcheriet med at lave “gammeldags" bolcher? Hør historien og lav din helt egen slikkepind i Bolcheriet i Skagen. Få hjælp af de professionelle bolchekoger, prøv selv og hyg dig sammen med din familie. Forkæl familie og venner med en ægte håndlavet slikkepind som du selv har lavet, eller.... spis den selv. Pris kr. 20,-.

Kl. 11.00-15.00: Aktivitetsdag for børn på Kystmuseet Skagen - Udsmyk en kasket eller knyt en nøglering.

Bestem selv hvordan en kasket efter dit hoved skal udsmykkes eller knyt din egen nøglering af spændende bomuldstråde. Pris for aktiviteten kr. 20,- Børn skal være ifølge med voksne.

Kl. 12.30-13.00: "Livet i gamle dage" - Børneomvisning på Kystmuseet Skagen. Hør om hvordan det var at være barn i Skagen for 200 år siden. Hvad fik man at spise, hvordan boede man, hvordan så tøjet ud og hvorfor var der mange der ikke kunne læse og skrive? Børn skal være ifølge med voksne. Gratis for museets gæster.

Kl. 13.00 & kl. 14.00: Hvad gemmer der sig under den hvide kuppel på Grenen ? Ude på Grenen holder flyvevåbnets nordligste radarstation til. Radaren i tårnet dækker det sydlige Norge, det vestlige Sverige, det meste af Danmark, Nordsøen og det nordligste af Tyskland. Døgnet rundt holdes der øje med luftrummet over og omkring Danmark. Besøget indeholder en orientering om radarstationens opgaver og en rundvisning, hvor der undervejs vil være mulighed for at nyde den pragtfulde udsigt over det fredede Natura

2000 område, Skagen by og de to have. Besøget varer ca. 1 time, alt efter spørgelyst. Der er plads til max. 20 personer. Mødested: Batterivej 6. Pris kr. 30,- pr. person. Tilmelding på Skagen Turistbureau senest kl. 10.00. OBS ! Af sikkerhedsmæssige årsager SKAL der oplyses CPR-nr. på alle deltagere ved tilmelding.

Kl. 15.00: Skagen Bio viser filmen "Far til Fire på Toppen". Billetbestilling på www.skagenbio.dk eller Skagens Bibliotek tlf. 98 45 92 00 i bibliotekets betjente åbningstid eller en time før en forestilling begynder: tlf. 81 11 60 12. Pris kr. 80,-.

Kl. 16.00: Vintermatiné i Skagen Sognehus - "Omkring et flygel" v/ kirkens organister med gæster. Fri entré.

Kl. 19.30: Skagen Bio viser filmen "Fifty Shades - I Mørket". Billetbestilling på www.skagenbio.dk eller Skagens Bibliotek tlf. 98 45 92 00 i bibliotekets betjente åbningstid eller en time før en forestilling begynder: tlf. 81 11 60 12. Pris kr. 80,-.

Fredag d. 24. februar

Kl. 10.15-12.00: Malerskole for børn i alderen 7-14 år på Skagens Museum. "Vilde landskaber" - Skagensmalerne rejste til Skagen fordi her er en helt særlig natur, som er anderledes end noget andet sted i Danmark. Måske har du selv været ude og gå en tur, og har oplevet det? På Skagens Museum er der mange billeder af naturen. På nogle malerier er det vildt stormvejr og på andre ligger havet blikstille hen. Vi starter med en kort introduktion til skagensmalerne og deres malerier på museet. Derefter går vi over i museets værksted "Bikuben" og maler vores egne helt vilde landskaber i akvarel. Du får dit mesterværk med hjem i en flot guldramme. Tilmelding er nødvendig på tlf. 9844 6444, pris: kr. 120,- inkl. guldramme og alle materialer.

Kl. 11.00-15.00: Aktivitetsdag for børn på Kystmuseet Skagen - Gør det selv aktiviteter i museets prøv-selv-hus. "Leg dig ind i historien". Børn skal være ifølge med voksne.

Kl. 12.30-13.00: "Livet i gamle dage" - Børneomvisning på Kystmuseet Skagen. Hør om hvordan det var at være barn i Skagen for 200 år siden. Hvad fik man at spise, hvordan boede man, hvordan så tøjet ud og hvorfor var der mange der ikke kunne læse og skrive? Børn skal være ifølge med voksne. Gratis for museets gæster.

Kl. 13.00: Rundvisning med smagsprøver på Skagen Bryghus. Pris Kr. 150,- pr. pers. inkl. smagsprøver. Tilmelding på tlf. 98 45 00 50 - www.skagenbryghus.dk.

Kl. 14.00: Temaomvisning på Skagens Museum. "Inspiration, tvivl og hårdt arbejde" - På denne omvisning går vi i dybden med enkelte værker i den nyåbnede samlingsophængning "Fokus". Vi zoomer ind på de helt små detaljer og hører om kunstnernes hårde arbejde med værkerne fra den første spæde inspiration, over de mange systematiske afprøvninger af forskellige kompositioner og farver, frem mod det endelige værk. Gratis for museets gæster.

Kl. 15.00: "Rosa & Rødderne" sovedyrsshow i Kulturhus Kappelborg. Drømmer dit sovedyr også om at komme ud at danse? Sukker det efter hede rytmer, søde, søde sovedyrssange og andre krammedyr at ryste halen med? Så kig forbi, når Rosas "SOVEDYR PÅ EVENTYR"- show får taget til at lette på Kappelborg. Glæd jer til nye og gamle sange fra Rouladegade, Byttebiksen og selvfølgelig "Sovedyr på Eventyr". Døren åbner kl. 14.00 - Varighed ca. 1 time. Drikkevarer og godter kan købes, og må ikke medbringes. Unummererede siddepladser på gulv - Børn og voksne skal sidde sammen. BEMÆRK: For at sikre kvaliteten af såvel børnenes som de voksnes FÆLLES oplevelse, skal BØRN < 10 ÅR være i følge med en voksen på min. 16 år.

ENTRÉ: kr. 110,-. Billetter købes på www.kappelborgskagen.dk el. ved personlig henvendelse på Skagen Turistbureau. Arr.: Kulturhus Kappelborg i samarbejde med børnekulturpartner Skagen Bamsemuseum.

Kl. 16.00-18.15: Live musik på Skagen Bryghus med "Chris Grey" (Blues).

Lørdag d. 25. februar

Kl. 11.00: "Intro til Anchers Hus" - Anna og Michael Ancher er to af de absolutte nøglefigurer i kunstnerkolonien på Skagen. På denne omvisning får du en introduktion til deres liv og værk samtidig med at vi bevæger os rundt i de rum de levede i. Gratis for museets gæster.

Kl. 11.00: Rundvisning med smagsprøver på Skagen Bryghus. Pris Kr. 150,- pr. pers. inkl. smagsprøver. Tilmelding på tlf. 98 45 00 50 - www.skagenbryghus.dk.

Kl. 15.00-17.00: Eftermiddagsmusik på Jakobs Café med Tennessee Plates Duo!

Kl. 15.00-18.00: Live musik på Skagen Bryghus med "BLT" (Bach - Larsen - Thrane) -Classic Rock. Trioen så dagens lys i Juni 1985, på spillestedet "STEDET" i Aalborg, og på det tidspunkt var der ikke mange, som dyrkede trioformen. Trioen består af Morten Larsen som forud for BLT havde kørt landet tyndt med div. poporkestre, og enkelte afstikkere til bl.a. Norge og England var det også blevet til. Klaus Thrane kom fra fusionsbandet "COMA", og spillede endvidere med bl.a. "ACHE" og "PS12". Klaus havde faktisk en tætpakket kalender, og var meget benyttet, indtil han i 1987 blev fast medlem af Lilholt Band. Michael Back var, og er, yngste mand i foretagendet, og havde netop afsluttet ungdomsbandet "Boobs" og den kun 20 år gamle bassist kendte ikke mange af numrene, men tog udfordringen op, og fandt hurtigt ind i rollen. BLT har aldrig været opløst, men blot spillet ganske få årlige jobs, og de tre har på den måde holdt formen vedlige.

Kl. 21.00: "Bluesnight" i Kulturhus Kappelborg med "HP Lange m. band". I mere end 30 år har HP Lange været bluesmusiker på landevejen, og er efterhånden en veteran på musikscenen i Danmark. Repertoiret er et mix af sange, han selv har skrevet og gamle sange, der er samlet op hen ad vejen og gjort til hans egne.

På Kappelborg er han i godt selskab med Dave Stevens på bas, JK Dam på trommer og Niels Bonefass på banjo. Baren åbner kl. 20.00. ENTRÉ: kr. 170,-. Billetter købes på www.kappelborgskagen.dk el. ved personlig henvendelse på Skagen Turistbureau. Arr.: Kulturhus Kappelborg.

Søndag d. 26. februar

Kl. 10.00: Travetur med Sund By med start fra Skagen Sportscenter (Badmintonhallen). Naturen er lige uden for døren og til fri afbenyttelse 24 timer i døgnet. Er du til en rask tur langs stranden i blæsevejr? Eller til en stille tur i plantagen? Det vil give dig nye oplevelser og nogen at snakke med undervejs. Du møder bare op på det angivne mødested.

Kl. 11.00: "Intro til samlingen" - På denne omvisning får du en bred introduktion til Skagens Museum, huset og samlingen. Vi ser på udvalgte hovedværker og kommer tættere på hvem Skagensmalerne egentlig var? Og hvorfor kunstnerkolonien opstod? Skagens Museum har desuden sin egen spændende historie, som er tæt knyttet til Skagensmalerne, og fortællingerne derfor flettes naturligt sammen, når vi går rundt i museets sale. Omvisningen er gratis for museets gæster.

Kl. 13.30: Skagen Bio viser filmen "Vaiana". Billetbestilling på www.skagenbio.dk eller Skagens Bibliotek tlf. 98 45 92 00 i bibliotekets betjente åbningstid eller en time før en forestilling begynder: tlf. 81 11 60 12. Pris kr. 80,-.

Kl. 16.00: Skagen Bio viser filmen "Fifty Shades - I Mørket". Billetbestilling på www.skagenbio.dk eller Skagens Bibliotek tlf. 98 45 92 00 i bibliotekets betjente åbningstid eller en time før en forestilling begynder: tlf. 81 11 60 12. Pris kr. 80,-.

Mandag d. 27. februar

Kl. 10.00: Gigtforeningen har stavgang fra Træningscenteret på Hans Baghsvej. Det er gratis at deltage og alle kan være med. Turen varer ca. 1½ time og stavstænger kan lånes de første gange.

Kl. 13.00: Rundvisning med smagsprøver på Skagen Bryghus. Pris Kr. 150,- pr. pers. inkl. smagsprøver. Tilmelding på tlf. 98 45 00 50 - www.skagenbryghus.dk.

Kl. 13.30-15.00: "Alle mand til årerne!" - Strandingsberetninger på Kystmuseet Skagen. Få et spændende indblik i livet som fisker og redningsmand i 1850erne. Tilhørerne får indblik i redningsmændenes arbejdsforhold, lønvilkår samt redningsbådens indretning og anvendelse. Derefter fortælles en spændende strandingsberetning i museets cafe,hvor der serveres en varm drik og en hjemmelavet bjesk. Arrangementet er gratis for museets gæster.

Kl. 14.00-16.00: Byvandring i Østerby. Gå ikke glip af denne dejlige byvandring i Skagens gamle kvarter Østerby, der har så mange interessante historier at fortælle. Vandreturen starter på Danmarks største fiskerihavn, hvor hjertet slår og pulsen banker. Vi går videre gennem den hyggelige by, hvor de gamle veje kranses smukt af hvide og røde stakitter samt gule længehuse med de karakteristiske røde tage med hvide blonder, som måske også har deres historie. Vi arbejder os op til Vippefyret, hvorfra der er en enestående udsigt over land og et farefyldt hav, som gennem hundreder af år har givet og taget, om Grenen, som altid er i bevægelse og aldrig hviler. Turen afsluttes med kaffe i Den blå Stue på det historisk kendte Brøndums Hotel, hvor væggene kan fortælle spændende historier bl.a. om Skagensmalerne fra forrige århundrede, der var med til at forvandle en fattig fiskerby til det kendte og elskede feriested, Skagen er i dag. Tilmelding til Skagen Turistbureau. Max. 25 deltagere. Pris kr. 100,- som betales ved tilmelding senest kl. 12.00. Børn 4 - 12 år kr. 25,-. Evt. drikkevarer til børn på forældrenes regning. Startsted: Fiskerstatuen på havnen (overfor Skagen Turistbureau). Slutsted: Brøndums Hotel.

Kl. 16.30-18.15: Foredrag i Skagen Sognehus: "MARTIN LUTHERS LIV OG VIRKE - EN FORTÆLLING" v/ provst, cand.theol. Thomas Reinholdt Rasmussen. I en forelæsning illustreret med billeder bevæger vi os gennem Martin Luthers liv og trækker samtidig tråde til vor tid. Hvilken betydning har Luthers tanker haft for kirke, skole, individ og samfund? Forelæsningen trækker Luther ud i lyset og fortæller hans egen spændende og ofte medrivende historie, der er fyldt med drama og også dybe tanker om menneskelivet.

Foredraget er gratis.

Kl. 19.00-21.00: Foredrag i Skagen Kultur- og Fritidscenter - "Kvinde, kend din mand" v/ Jakob Olrik. Foredraget, hvor en mand tager bladet fra munden og afslører de dybeste hemmeligheder om sig selv og andre mænd. Billetter til foredraget købes på https://billetto.dk/events/169605

Tirsdag d. 28. februar

Kl. 19.30: Skagen Bio viser filmen "Fifty Shades - I Mørket". Billetbestilling på www.skagenbio.dk eller Skagens Bibliotek tlf. 98 45 92 00 i bibliotekets betjente åbningstid eller en time før en forestilling begynder: tlf. 81 11 60 12. Pris kr. 80,-.

Onsdag d. 1. marts

Kl. 10.00: Teater for de 2-5 årige i salen i Kulturhus Kappelborg - "Guldlok og de tre bjørne" v/ Teater på Hjul. Billetter á kr. 10,- købes på www.bibl.frederikshavn.dk

Kl. 13.00: Rundvisning med smagsprøver på Skagen Bryghus. Pris Kr. 150,- pr. pers. inkl. smagsprøver. Tilmelding på tlf. 98 45 00 50 - www.skagenbryghus.dk.

Kl. 13.00-13.30: Månedens historie på Kystmuseet Skagen. "Grenen Badehotel - kaviar og cocktails".

Fra 1898 til 1939 var Grenen Badehotel i Skagen et sted, som tiltrak internationalt high society fra hele verden. Den tilknyttede kurlæge kunne ved hav - og solbade love at helbrede adskillige sygdomme, og køkkenet diskede op med mange retter flere gange om dagen. 1.klasses underholdning, spændende konkurrencer og dans var en selvfølgelighed. Gratis for museets gæster.

Kl. 13.00: Onsdagsbridge i Virkelyst. Tilmelding inden kl. 11.00 på dagen til Grethe Christensen - tlf. 98 44 12 50.

Kl. 15.00: Eftermiddagsmøde i Skagen Sognehus. Skagen Kirkes organist, Rikke Kursch, vil denne eftermiddag fortælle om de første Luther-salmer, der kom til Danmark. Hvilken plads havde de i højmessen, og ikke mindst om deres pædagogiske sigte. Fri entré. Tilmelding på tlf. 98 44 26 44.

Kl. 19.30: Anonyme Alkoholikere mødes i Sognehuset. Mødet varer omkring en time, og alle er velkomne.

Kl. 19.30: Skagen Bio viser filmen "Fifty Shades - I Mørket". Billetbestilling på www.skagenbio.dk eller Skagens Bibliotek tlf. 98 45 92 00 i bibliotekets betjente åbningstid eller en time før en forestilling begynder: tlf. 81 11 60 12. Pris kr. 80,-.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden