Det Sker mandag 19. december
Kl. 10.00: Gigtforeningen har stavgang fra Træningscenteret på Hans Baghsvej. Det er gratis at deltage og alle kan være med. Turen varer ca. 1½ time og stavstænger kan lånes de første gange.
Kl. 13.00: Rundvisning med smagsprøver på Skagen Bryghus. Prisen er inkl. smagsprøver. Tilmelding på tlf. 98 45 00 50 - www.skagenbryghus.dk.
Kl. 14.00: Byvandring i Østerby. Oplev Skagen til fods - her går vi gennem den hyggelige by ad de små veje og stier og hører om Skagens gule huse med de røde tage og hvide "blonder". Historien starter ved Skagens havn, som er mere end 100 år og Danmarks største fiskerihavn med landinger døgnet rundt. Der fortælles også om de mange traditioner i Skagen, den berømte Kunstnerkoloni fra forrige århundrede, Brøndums Hotel og Vippefyret, som er en tro kopi af det oprindelige fra 1627. Turen afsluttes ved Skagens Museum. Varighed 1 ½ time. Tilmelding til Skagen Turistbureau.
Kl. 16.30: Skagens Levende Julekalender - låge nr. 19: Jul på Brøndums Hotel - Bag kalenderlågen byder Brøndums Hotel indenfor i den smukt pyntede Havestue, hvor der er ild i pejsen. Vores fabelagtige historiefortæller læser gamle juleeventyr og der vil være konkurrencer for både børn og voksne. Julemanden har godteposer til børnene og serveres saftevand til. Det er selvfølgelig muligt at købe hjemmelavet glögg, dejlig varm chokolade og lækre hjemmelavede kager. Sted: Brøndums Hotel, Anchersvej 3, Skagen.