Begivenheder

Aairport Festival lander kæmpe show

Verdens største label for elektronisk musik bliver del af festival i Gigantium

2021 bliver det  andet år, der bliver Aairport Festival i Aalborg. Arkivfoto: Martin Damgård
2021 bliver det andet år, der bliver Aairport Festival i Aalborg. Arkivfoto: Martin Damgård

Opdateret kl. 11:26

AALBORG: Den elektroniske festival, Aairport Festival, tager festen til nye højder, når den vender tilbage til Gigantium i januar 2021.

Festivalen kan nu nemlig offentliggøre et samarbejde med verdens største label for EDM (Electronic Dance Music) Spinnin' Session. Selvskabet vil nemlig holde det største indendørs Spinnin' Session show til dato i forbindelse med festivalen her i Aalborg.

- Det er en stor fornøjelse at annoncere vores nye samarbejde, med en af de nye førende EDMfestivaler i Skandinavien. Vi har arbejdet hen imod dette samarbejde i ganske lang tid, og nu er vi endelig klar til at fortælle den store nyhed, siger Tom de Jong fra Spinnin 'Records.

Der er plads til 10.000 gæster hver af dagene, Aairport Festival finder sted. Det gør den til Skandinaviens største indendørs festival af sin slags. Arkivfoto: Martin Damgård

Spinnin’ Records har mere end 26 millioner abonnenter og over 16 milliarder visninger på YouTube en førende kraft i udviklingen af EDM artister på verdensplan.

- Vi har altid arbejdet for stærke partnerskaber og stærke samarbejder, og vi har forberedt os på denne store nyhed længe. Det har været en proces der har taget lang tid, men efter den store succes efter første udgave af Aairport Festival i januar 2020 gik det hele pludselig meget hurtigt, fortæller leder af Aairport Festival Kresten Thomsen.

Spinnin’ Sessions er kendt for deres vilde shows, diversitet og store lineups, som allerede ses på kæmpe festivaler som Mysteryland, Tomorrowland og Parookaville.

Aairport Festival og Spinnin’ Records annoncerer fredagsprogrammet senere på året.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden