Begivenheder

Er du en Freestyler? Vi Elsker 90'erne klar med nye navne

Der er både nyheder og gamle kendinge på plakaten

Sidste år var Mølleparken forvandlet til 90'er-fest - i år skal du til dyrskuepladsen på Hobrovej. Arkivfoto: Lasse Sand
Sidste år var Mølleparken forvandlet til 90'er-fest - i år skal du til dyrskuepladsen på Hobrovej. Arkivfoto: Lasse Sand

Opdateret kl. 12:28

AALBORG: Du kan godt gøre dig klar til at skråle med på hits som What is love og Freestyler, når Vi Elsker 90'erne rammer Aalborg i slutningen af august.

Arrangør Riffi Haddaoui har her mandag offentliggjort fem nye navne på Facebook.

Og er du allerede i gang med at pudse Buffalostøvlerne og sætte bandanaen, så er der virkelig noget at glæde sig til. Aalborg har netop scoret en sand perlerække af 90'er klassikere på årets turné.

Vi er nemlig en af bare to byer, der får besøg af Paradisio - bandet der blandt andet monsterhittede med Bailando.

Bombfunk MC's er også på plakaten, så til sommer kan du igen synge med på verdenshittet Freestyler.

Musikfesten byder også på et gensyn med Haddaway, der har udødeliggjort spørgsmålet What is love?

Og kan du ikke få nok af boybands - så er der flere lækkerier i vente. Boyzlife er allerede på plakaten - og nu får bandet følgeskab at A1 og 5ive.

Vi Elsker 90'erne i Aalborg 29. august på dyrskuepladsen ved Agri Nord.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden