Frederikshavn

Det skriger mod himlen

Selv finder jeg, at vi mere end rigeligt bliver konfronteret gennem medierne med rædslerne i den frygtelige krig i Irak. Alt bliver mere end rigeligt udpenslet fra begge sider. Jeg kan derfor ikke undlade at reagere på Arne Hansens indlæg 3.4., der er så naivt, at det skriger mod himlen. Med sine venstresnoede holdninger er det endnu ikke gået op for ham, at vestlige journalister og fotografer ikke er særligt velkomne i Irak for tiden. Han har måske heller ikke bemærket, at flere danske journalister og fotografer lige har været buret inde i nogle af Saddams torturkamre. Hvorfor tager han ikke selv til krigsskuepladsen, hvis man mener, at det kunne gøres bedre? Det er, som om de gamle kommunister ikke rigtigt véd, hvor de skal sætte deres ben i denne ulykkelige krig. De må se til fra sidelinjen og spagfærdigt lufte de holdninger mod deres "fjender", som tiden er løbet fra. Viggo Møller Lassen Overlæge Ottosens Vej 27, Frederikshavn