Det søde liv

Politiet bremsede et muligt opgør mellem bander på Aalborg Karneval.

14
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Ordensmagten på plads. Foto: Claus Søndberg

Rockere, indvandrerbander og støttegrupper kunne ikke ødelægge Det Søde Liv alias La Dolce Vita - titlen på Aalborg Karneval 2009. Ifølge chefen for Politiets Nationale Efterretningscenter, NEC, Kim Kliver, benytter de byfester og markeder til at "puste sig op overfor hinanden", men Nordjyllands Politi tog brodden af mulig uro og anholdt 20 mand for at forebygge yderligere uro, da AK81-medlemmer blev skubbet ud af Kildeparken. Ved siden af AK81 bestod den tikkende bombe af enkelte Bandidos-rockere og indvandrergruppen Den Internationale Klub forstærket med autonome fra københavnske Blågårds Plads. Under karnevalsparaden vakte flere af dem ifølge politiet opsigt ved at kaste røgbomber og være iklædt militæruniformer, men under afhøringerne lød forklaringen typisk, at de optrådte som enkelt-personer, og at der ikke havde været tilløb til bandeopgør. Samlet blev 52 anholdt - de 23 efter politiloven uden sigtelse. Aalborg Karneval 2009 blev det formentlig største nogensinde med op mod 50.000 udklædte i optoget, 30.000 i Kildeparken og tusinder af tilskuere langs ruterne. EU støtter nu karneval som kunstform med Aalborg-udgaven som en af hovedaktørerne sammen med tyske Altonale Spassparade og City Carnival i engelske Luton. Som første synlige resultat stod parterne og Storbritanniens nationale center for karnevalskunst i oktober bag en workshop i Hamborg med den nordjyske maskekunstner, Kirsten Gitz Johansen, blandt deltagerne. Vi bringer fotos fra overskudslagret af pletskud på karnevalet i Aalborg 2009.