Aalborg

Det startede godt men...

SERIE 1 HERRER, PULJE 2 HÅNDBOLD - JHF Aalborg HK - Svenstrup GF 29-18 (13-9) Flest mål for SGF: Michael Jørgensen 7, Morten Olesen 4, Kasper Krüger 2 AALBORG: Svenstrup GF har i den seneste tid selv spillet godt, og samtidig har de øvrige resultater maget sig så godt, at holdet er med i kampen om andenpladsen i rækken, hvorfor et fuldt koncentreret SGF mandskab burde have entreret banen mod AHK. Det startede da også godt nok med en 4-1 føring i kampens indledning, hvilket måske fik gæsterne til at tro at den hellige grav var velforvaret. Men det var den ikke - for SGF fik ikke et ben til jorden resten af kampen. AHK fik hentet føringen og bragt sig foran 13-9 ved pausen, og i anden halvleg blev sejren sikret så stor som 29-18. SGF's Michael Jørgensen blev kampen igennem mandsopdækket, hvorfor han blev placeret på fløjen, hvilket medførte at de andre backer skulle tage over, men det blev en kende for selvisk, og så faldt hele SGF holdet sammen i uhørt grad. - Vi skal forsøge at glemme denne kamp, og så fokusere frem ad, for det var en kollektiv offday der ville noget konstaterede SGF træner Peter Sørensen. - Som kampen skred frem blev det selvforstærkende og vi havde ikke en chance. - Skal vi se positivt på det, må det være, at vi umuligt kan spille så ringe en gang til sluttede Peter Sørensen. jeege