Turisme

Det stemmer: At rejse er at leve

Colosseum i Rom. Arkivfoto

Colosseum i Rom. Arkivfoto

Vores dejlige by i hjertet af Vendsyssel er skam dejlig, men det er nu rart at se noget andet en gang imellem. Tre ugers interrail er sagen. Her har du mulighed for at rejse med det tog og til den destination der passer dig bedst. Det har indtil videre – halvvejs gennem en 20 dage lang rejse – bragt mig til Hamburg, Berlin, Frankfurt, Bern, Firenze, Rom og Ancona bare for at berette om de steder der blev udvalgt til overnatninger. Det er skam meget forskellige destinationer. I Frankfurt fik jeg for vel nok femte eller sjette gang i mit liv chancen for at smage Europas vel nok bedste indiske Yakhni-suppe (Restaurant Taj Mahal). I Rom var jeg første gang i 1996 og igen i 2000, men det var nu interessant at se Colosseum, Forum Romanum, det imponerende Nationens Alter, Piazza de Spagna og Fontana de Trevi igen. Ancona er et nyt bekendtskab. En havneby beliggende ved den italienske Adriaterhavskyst med direkte sejlads til Patras, hvis man har 22 timer at bruge :-) Undervejs blev der naturligvis ligeledes tid til at dyrke min store lidenskab nemlig bordhockey og gennembanke hele den schweiziske elite i deres store sommerturnering. Herligt! Med andre ord: Der er noget om snakken... at rejse er at leve som H.C. Andersen sagde. Men det bliver nu alligevel dejligt at kunne skrive de tre sidste bogstaver i det danske alfabet igen. Du kan også lægge dine rejseoplevelser og billeder på nettet: www.nordjyske.dk/ Ditbroenderslev