Det store blændværk

I tyve år knoklede Martin Herbst i døgndrift for Moon-bevægelsen. Det gav ham en dyb indsigt i, hvordan sekter fungerer og medlemmerne tænker. I dag er han folkekirkepræst og deler ud af sin viden i en ny bog

Sonja Sabinsky
Kristendommen, som den folder sig ud i den danske folkekirke, er en vidunderlig kilde til et sundt fællesskab - modsat det fællesskab, vi havde i Moon-bevægelsen. Det var sygt, siger Martin Herbst, der i dag er folkekirkepræst.Foto: Tariq Mikkel Khan/Polfoto
Kristendom 1. februar 2009 05:00

Martin Herbst var 18 år, da han lod sig opsuge i Moon-bevægelsen, og de næste 20 år arbejdede han i døgndrift for sekten. Først som pengeindsamler og hverver af nye medlemmer. Senere højt på strå som leder i Østeuropa, hvor der var et stort marked lige efter murens fald. Undervejs blev der også tid til et massebryllup i Seoul, hvor han fik en tilfældig udvalgt japansk hustru, og sammen bortadopterede de deres førstefødte søn til et barnløst dansk par i bevægelsen. Martin Herbst ser på sig selv med et selvironisk glimt i øjnene og hovedrysten, når han fortæller om sit næsten selvdestruktive engagement i Moon-bevægelsen. Han læner sig frem i hjemmets lædersofa i præstehjemmet på Amager. Der er ild i hans øjne, og stemmen skifter på sekunder fra intim til dramatisk: - Jeg synes, at kulturminister Carina Christensen skulle indkalde til en konference, hvor vi kunne få sat ord på, hvad sekterisme er. Hvor vi definerer forskellen på en syg sekt og et sundt menneskeligt fællesskab. Sekterisk tankegang findes overalt. Inden for religion, politik, sport og i erhvervslivet. Alle de steder, hvor mennesker indgår relationer med hinanden. Alle tror på projektet Men der er også brug for at forstå sekternes dynamik bedre, mener Martin Herbst, der i bogen “Mit livs omvej” fortæller om sin tid i Moon-bevægelsen. Hermed håber han at kunne kaste et skarpere lys på, hvad der foregår i sektmedlemmers hoveder. Det virker nemlig, som om kritikere af sekter ikke har den fulde forståelse af sekters væsen, siger han: - Forklaringsmodellerne holder ikke vand. Myten om, at sekter består af onde ledere og uskyldige medlemmer, er et fatamorgana. I Moon-bevægelsen var vi alle udsat for et kollektivt bedrag. Det gælder også lederen mr. Moon. Han er oprigtig ked af, at verden er, som den er, og han er overbevist om, at det skyldes, at folk endnu ikke har modtaget ham som den messias, han tror, han er. Min erfaring er, at man kun kan blive langtidsholdbar leder af en sekt, hvis man arbejder mere end de andre og helhjertet tror på projektet. Det gjorde jeg selv, da jeg var leder for 13 nationer i Østeuropa. Jeg vidste da ikke, at jeg udnyttede de mennesker, som var under mig. Jeg arbejdede jo mere end nogen anden. Jeg havde foræret masser af penge til bevægelsen, og jeg havde givet min søn bort for at vise næstekærlighed. Også Moon arbejder i døgndrift. Han sover tre timer i døgnet, og han har oceaner af kærlighed til sine medlemmer, hvis de ellers er enige med ham. Skingrende normal Det var en eksistentiel krise, der bragte Martin Herbst ind i Moon-bevægelsen. På overfladen var han en velfungerende dreng. Han klarede sig langt over gennemsnittet i skolen, var danmarksmester i billard og havde et godt hjem. Men bag facaden var han utilpasset. Han hungrede efter en manual til tilværelsen, og den fandt han hos Sande Far, som mr. Moon også kaldes: - Her var en karismatisk leder, som havde færdige forklaringer på alt. Der var kosmiske lovmæssigheder og guddommelige principper bag alt. Det gav mening. Det var trygt. Men der var ikke tale om hjernevask, understreger Martin Herbst: - Jeg var fuldstændig klar over, hvad jeg gjorde. Jeg var skingrende normal. Jeg har aldrig set mig selv som et offer, og derfor kom jeg formentlig også rimelig helskindet ud af bevægelsen. Drømmen brister Men først styrtede hans verden i grus, for det gør ondt at indse, at man har levet på en livsløgn. At alt det, man har troet på og investeret i, er blændværk. Skællene faldt fra Martin Herbst’ øjne, da han avancerede til hovedkvarteret i New York. Her mødte han den inderste kerne, og det gik op for ham, at der var brodne kar, som ragede til sig. Sande Far levede heller ikke op til sine egne idealer. Det viste sig nemlig, at den mand, der havde talt om ægteskabet som en hellig institution og gjort utroskab til en dødssynd, selv var sin kone utro med adskillige elskerinder. Martin Herbst gjorde sit åndelige bo op. Han kunne ikke længere være en del af bevægelsen, og det betød, at han måtte hjem til sin japanske hustru og fortælle hende, at hans drøm var bristet. Han var klar over, at han dermed risikerede at miste både hende og deres fire børn til bevægelsen. Men hans bekymring blev gjort til skamme. Hans hustru havde for længst gennemskuet korruptionen i bevægelsen, og familien kunne sammen lægge fortiden bag sig og tage hul på en frisk hjemme i Danmark. Plads til tvivl og sårbarhed Nu kunne man godt forestille sig, at Martin Herbst var færdig med religiøse forestillinger. At han havde fået nok. Men tværtimod. Som frafalden i Moon-bevægelsen begyndte han at læse teologi på Københavns Universitet i 2000, og efter en uhørt kort studietid på to år og ni måneder fik han teologisk embedseksamen med 13 i gennemsnit. I dag er han præst i Korsvejkirken i Kastrup: - Kristendommen er ikke de færdige forklaringers paradis. Her er der plads til tvivl og sårbarhed. Selv Jesus Kristus kan tvivle, når han hænger på korset og råber: “Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig”. Kristendommen, som den folder sig ud i den danske folkekirke, er en vidunderlig kilde til et sundt fællesskab - modsat det fællesskab, vi havde i Moon-bevægelsen. Det var sygt. blå bog Martin Herbst Født på Amager i 1960. I 1978 gik han ind i Moon-bevægelsen, og her arbejdede han de næste 20 år. I 1996 begynder bedraget at gå op for ham, og i 1999 forlader han Moon-bevægelsen i USA og rejser hjem til Danmark. Her indledte han i 2000 et teologistudium, som han fuldendte på mindre end tre år med et karaktergennemsnit på 13. Martin Herbst har været præst i Ådum ved Tarm. I dag er han præst i Korsvejkirken i Kastrup. Han er gift med en japansk kvinde, som han blev viet til i Moon-bevægelsen. Sammen har de fire børn og en søn, der som spæd blev bortadopteret til et barnløst dansk par i bevægelsen. Martin Herbst har fortalt historien om sin tid i Moon-bevægelsen til Jacob Egevang i bogen "Mit Livs Omvej". Bogen er udkommet på Lindhardt og Ringhof. Fakta Moon-bevægelsen Moon-bevægelsen eller Tongil-familien, i dag kendt som Family Federation for Unification and World Peace, er en verdensomspændende religiøs bevægelse, der blev grundlagt i 1954 i Korea af Sun Myung Moon. Han er stadig sektens leder. Tilhængerne tror, at Jesus viste sig for Moon, da han var 16 år gammel - og at Jesus bad ham om at fuldføre den mission, som forblev uafsluttet med Jesu korsfæstelse. Bevægelsen har til hensigt at forene i første omgang hele den kristne verden i dyrkelsen af mr. Moon som den sande messias. Endvidere lægges der meget vægt på ægteskab og familieværdier. Bevægelsen ejer i dag avisen The Washington Times, adskillige universiteter i USA og Korea og en lang række større virksomheder, der er spredt over hele verden.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...