EMNER

Det store juleoptog i Hirtshals løber af stebelen på søndag

HIRTSHALS: Det er Hirtshals Handelsstandsforening der på søndag står bag afviklingen af årets store juleoptog i Hirtshals. Alle kan deltage i optoget, der starter kl. 13 ved Købmand Østergaard i Østergade. Herfra marcheres mod Runddelen og ned ad Jyllandsgade, henad Vang-gårdsgade og så et hurtigt sving til højre ad Jernbanegade til Jørgen Fibigersgade. Herfra går det op ad Nørregade, rundt i Runddelen påny og så ned ad Nørregade, hen ad Hjørringgade til Skippergade og ned mod Kystvejen. Her svinges mod Den grønne Plads, hvor optoget slutter. Her vil Julemanden så være til stede, og han vil dels takke deltagerne og overrække præmier til de deltagere, der har gjort en rigtig flot figur. Og han er for alvor ved at være i gavehumør, så rigtig mange kan forvente at få noget med hjem. schib