EMNER

Det store og hårde pædagogiske tiltag

Kriminalforsorgen træder til, når unge idømmes over halvandet års fængsel

- Ingen unge under 18 år skal afsone en dom i et normalt fængsel - medmindre de i forvejen er udenfor pædagogisk rækkevidde, siger forsorgsfuldmægtig John Hyllested fra Kriminalforsorgen i Nordjylland. Arkivfoto

- Ingen unge under 18 år skal afsone en dom i et normalt fængsel - medmindre de i forvejen er udenfor pædagogisk rækkevidde, siger forsorgsfuldmægtig John Hyllested fra Kriminalforsorgen i Nordjylland. Arkivfoto

VENDSYSSEL:- Nogen gange er det ikke godt for en ung at afsone en dom i nærmiljøet. Så kan det være bedre, at gøre det ordentligt og få den unge helt væk i et stykke tid. Og det kan være en hård beslutning, den med det store og hårde pædagogiske tiltag. Men den tager vi gerne, hvis det er nødvendigt. Det siger forsorgsfuldmægtig John Hyllested fra Kriminalforsorgen i Nordjylland, der har kontor i Aalborg og Frederikshavn. Kriminalforsorgen kommer sjældent ind i billedet, når unge under 18 år begår kriminalitet - først når dommen lyder på over halvandet års ubetinget fængsel, træder forsorgen automatisk til, mens den kan inddrages ved mildere domme, hvis den unges bopælskommune beder om det. Typisk arbejder Kriminalforsorgen med to slags sanktioner, nemlig en ungdomssanktion og en såkaldt paragraf 78’er, som er hentet fra Straffefuldbyrdelsesloven. Ingen af de to sanktioner træder dog i kraft, før Kriminalforsorgen gennem samtaler har dannet sig et billede af den unge og forældrene. Sanktionerne Ungdomssanktionen udarbejdes i tæt samarbejde med socialforvaltningen i den unges bopælskommune. Den bruges til unge, der har fået en dom på mellem tre uger og halvandet års fængsel, og indebærer, at den unge skal gennem et nøje tilrettelagt forløb. Typisk et ophold på en ungdomsinstitution og en udslusningsfase til en normal hverdag. Den bruges ikke så ofte, idet mange kommuner foretrækker at lave deres eget forløb i tæt samarbejde med den unge og familien i stedet. Den anden sanktion er den såkaldte paragraf 78’er. - Her udarbejder vi en plan for en alternativ straffeafsoning, hvor der kan blive tale om ophold hos en plejefamilie, institution eller et egentligt fængsel. Det sidste kommer dog kun på tale i meget sjældne tilfælde, hvor vi har at gøre med unge, som er udenfor såkaldt pædagogisk rækkevidde, siger John Hyllested. Det vigtige ved en §78’er, at Kriminalforsorgen så at sige tilbyder den unge en afsoning, hvor der er mulighed for at få en slags hverdag, hvor der f.eks. kan tages en uddannelse. Det giver den unge en mulighed for arbejde sig frem mod den dag, hvor straffen er afsonet, og et nyt liv skal til at begynde. - Omvendt indebærer en paragraf 78 også, at der er en omgående konsekvens, hvis den unge bryder de regler, der er omkring en afsoning - så er det direkte ind på en ungdomsinstitution eller i fængsel, siger John Hyllested. Endelig er der i dag mulighed for at tilbyde unge mellem 15-25 år, der har fået en ubetinget straf mellem tre uger til halvandet års fængsel, at de kan afsone deres dom i hjemmet - iført en fodlænke. På den måde kan de passe deres skole/uddannelse under afsoningen. - Vi tilbyder kun en fodlænke til unge, der er så velfungerende, at vi mener, at det nytter. Vedkommende skal kunne indrette sig efter de ret hårde vilkår om overholdelse af forskellige tidsfrister - eller er det spild af tid, siger John Hyllested. Fængsel afskrækker ikke Da John Hyllested begyndte sin karriere i Kriminalforsorgen, havde han en idé om, at de unge bare skulle have en rundtur i arresten for at blive afskrækkede for resten af livet. Sådan er det ikke. - De trygge og forudsigelige rammer i et fængsel kan for nogle unge være mere attraktive end et ophold i en ungdomsinstitution, hvor der stilles konstante krav. Og egentlig er det lidt skræmmende, at et fængselsophold netop ikke virker skræmmende - i hvert fald ikke på en bestemt type unge, siger han.