Skolevæsen

Det store spring

Da familien Dige forlod Brovst for snart 24 år siden, var det med is i maven og lysten til at prøve nye muligheder, der lokkede. I dag bor de i Sydney og driver et succesfuldt firma, der importerer dansk kosttilskud til Australien

SYDNEY:- Folk troede, at vi var rablende sindssyge. Jeg kunne ikke engang engelsk. Dorte Margrethe Dige - eller Margaret, som de kalder hende hernede, for "Dorte" er svært at sige på engelsk - griner højt ved tanken om venner og families reaktion på familien Diges store udlængsel sidst i 1970'erne. Som uddannet sygeplejerske, gift med uddannet elektriker og folkeskolelærer Niels, tog Dorte springet for mere end 23 år siden. Et stort spring. De rykkede kernefamilien op efter at have boet i Brovst det meste af deres liv og emigrerede til Australien. - Jeg siger altid, at det må være hårdt at være gift med mig. Jeg kan ikke sidde stille fem minutter, siger Dorte og tillægger familiens flytning hendes rastløshed. Niels smiler. Han er åbenlyst ikke ked af sit ægteskab med energibundtet, der sidder over for i sofaen. At bosætte sig i udlandet lå heller ikke fjernt for ham, for den ene af hans brødre boede dengang i Sydafrika, mens den anden rejser verden rundt med bistandsorganisationen Danida. - Hvis ikke vi havde fået visum til Australien, var det blevet Sydafrika eller USA og Canada, hvor jeg også har familie, siger nu 63-årige Niels fra dagligstuen i familiens hjem i Castle Hill, en nordvestlig forstad til Sydney. "Bonderøve" fra Brovst Da familien boede i Brovst arbejdede Niels på den lokale skole, svigermor var pensioneret lærerinde samme sted, og den yngste dreng Christian på syv år var klar til at begynde i folkeskolen, mens Thorbjørn på 13 ikke var langt fra konfirmationsfesten. Men der var for lidt gang i Brovst. I hvert fald for familien Dige, der i et Danmark ramt af høj arbejdsløshed og oliekrise ikke så nogen fremtid. Ingen af dem havde været i Australien før, men begge så det som mulighedernes land. - Vennerne reagerede med alt fra forbløffelse til direkte vantro, da de hørte om emigrations-planerne. Min mor spurgte: hvad så med mig? Jeg svarede: du har to muligheder, fortæller 61-årige Dorte. 11. august 1981 stod kernefamilien så - inklusiv Dortes mor og Dortes nyligt fraskilte bror i Sydney Lufthavn. - To uger efter havde vi begge fundet et job og et sted at bo. Jeg fik et job hos en dansk møbelsnedker, Dorte blev privat sygeplejerske hos et vikarbureau, forklarer Niels, mens han sætter vand over til kaffe. Naturens lægemiddel Uden for terrassedøren strækker sig naturskønne områder og lige foran vimser en sort og en hvid labrador omkring i baghaven og tigger for at komme indenfor og hilse på. I kontoret bagved sidder Claire og styrer biksen, importen af kosttilskuddet og distributionen til de cirka 1000 australske forhandlere af Rosehip Vital. - Min mor fik Søndags-B.T. leveret hver uge, og der så vi en artikel om et tørret hybenpulver fra Langeland, der ifølge artiklen virkede mod gigt, forklarer Dorte. Artiklen fra maj 1996 har de stadigvæk. Søndags-B.T. er stadig en del af Dige-husholdningen, mens Dortes mor døde for fire år siden i en alder af 89 år. Hybenpræparatet blev hyldet for at lindre gigtsmerter og beskrev et ældre ægtepars sundhedsmæssige fremskridt efter nogle få måneders forsøg. - Der stod et telefonnummer til producenten på Langeland. Og så ringede jeg og spurgte, om der var en forhandler i Australien. Ingen af os har gigt, men min familie har altid været interesseret i naturmedicin, forklarer Dorte. Hun fik familien til at tage pulveret i nogle uger, uanset at ingen havde gigt eller andre kroniske smerter. Alle syntes, at de fik det væsentligt bedre - sådan lidt friskere og med mere energi. Langsomt, langsomt Et lille årti senere er den årlige omsætning af hybenpillerne i den lille familievirksomhed bagerst i spisestuen knap en million. Australske dollars, vel at mærke. Det svarer til cirka 4,5 millioner danske kroner. - Sidste år var første år vi fik overskud. Det har været en sej kamp, og jeg tror, at de fleste mennesker havde givet op for mange år siden. Men ikke Dorte, siger Niels. Efter flere år på det australske arbejdsmarked sagde Dorte sit job op som sygeplejerske for at hellige sig importen af kostpræparatet. Uden helt at vide, hvordan man får et importfirma op at stå. Og godt det samme: - Hvis jeg dengang havde vidst, hvad jeg ved nu om det australske bureakrati, så havde jeg nok givet op. Jeg begyndte med at få under hundrede pakker og tog ud på helsemesser i Sydney og resten af Australien for at sælge det. Det gik langsomt. Rigtigt langsomt. Imens stod Niels for at forsørge familien som elektriker. Drengene trivedes og lærte engelsk på rekordtid. Ingen ønskede at vende næsen hjem til Dannevang. - Vi levede af Niels' løn i flere år. Imens hyrede jeg konsulenter og fandt ud af, hvordan vi skulle få produktet godkendt som kosttilskud på baggrund af de danske undersøgelser, forklarer Dorte. Mediernes magt Titusindvis af dollars har det kostet familien Dige at få den australske styrelse for naturmedicin til at godkende produktet til salg i Australien. Godkendelsen var en nødvendighed, hvis salget af hybenpillerne skulle være mere end til venner og bekendte. - Australierne er om muligt endnu mere skeptiske over for naturmedicin end danskerne, forklarer Dorte. Godkendelsen givet i 2001 betyder, at mærkaten på hybenpillerne kan fortælle om sundhedsfordelene og den danske forskning i hyben som naturlægemiddel. Samtidig er det en blåstempling og har givet produktet troværdighed over for australske apoteker og farmaceuter. Prisen for 50 dages brug er 60 australske dollars - cirka 265 danske kroner. - Endelig lykkedes det for tre år siden at få Rosehip godkendt. Men der skete ikke særligt meget bagefter. Vi var stadig en lillebitte fisk i en meget stor sø, forklarer Dorte. Heldet tilsmilede firmaet i slutningen af december 2003. Det australske nyhedsprogram "Today Tonight" på tv-stationen Channel 7 kontaktede familien i forbindelse med et kort indslag om naturpræparater mod slidgigt. Dagen efter måtte Niels stoppe sit arbejde, for: - vi var på fjernsynet i 40 sekunder. Derefter ringede vores fire telefonlinjer uafbrudt. Og det har de faktisk gjort lige siden.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst