Det sydlige Sæby var uden strøm

Sæby 1. december 2007 05:00

SÆBY: Det halve Sæby var mørkelagt i godt en times tid fra kl. 23.30 torsdag aften. -Strøm-afbrydelsen skyldtes en fejl på ledningsnettet i kvarteret omkring Søndermarksvej, oplyser driftsassistent Jørgen Dam Andreassen fra Frederikshavn Elforsyning. Vagthavende fik lokaliseret fejlen på en times tid, og kort tid efter var sydbyen atter forsynet med strøm via en anden gren af ledningsnettet. Fredag brugte elforsyningen på fejlfinding og reparationer af den defekte ledning ved Søndermarksvej. Jørgen Dam Andreassen oplyser, at der sker koblingsfejl af samme type som torsdag aften cirka en gang om året i Sæby-området og lidt oftere i Frederikshavn. kjær

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...