Kræft

Det tilfældige mirakel

En ny nordjysk antirynke-creme har vist sig også at kunne fjerne forstadier til hudkræft. Hudlæge i Thisted tøver ikke med at kalde cremen for et mirakel

En ny nordjysk hudcreme, der er helt uden kendte bivirkninger, har i praksis vist sig at kunne fjerne forstadier til hudkræft, gøre huden yngre at se til, forebygge bumser og lindre kroniske eksemer. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Men efter de erfaringer som hudlæge Uffe Gjede, Thisted, har gjort, er det den rene skinbarlige sandhed. - I mit arbejde ser jeg mange patienter med hudkræft og forstadier til hudkræft. Nogle af mine patienter er så plaget af hudkræft, at når de møder op til behandling med blot et par måneders mellemrum, kan de have op til fem-seks nye forstadier til hudkræft, hver gang de møder. Men efter at de er begyndt at smøre sig med den nye hudcreme, har de ingen eller måske blot et enkelt forstadie til hudkræft, når de møder op i konsultationen. Og når jeg undersøger deres hud med en scanner, kan man tydeligt se, at huden har ændret sig. Hvor deres hud førhen var tynd og sart, er den nu blevet tykkere og mere robust, fortæller Uffe Gjede. Når først forstadierne til hudkræft har udviklet sig til egentlig kræft, kan hudcremen dog ikke fjerne kræftcellerne. Men alene det, at hudcremen kan blokere dannelsen at nye forstadier til hudkræft og dermed forebygge at patienterne får hudkræft er enestående, fastslår Uffe Gjede. - At man kan opnå en sådan effekt med en hudcreme, der er uden bivirkninger, og som er meget billig i forhold til de traditionelle behandlingsmetoder, er et mirakel, understreger han. Hudcremen, som Uffe Gjede er så begejstret for, er fremstillet af virksomheden Beaute Pacifique i Hadsund og lyder navnet Beaute Pacifique Metamorphique. - Jeg synes, at det er fantastisk at en lille dansk virksomhed kan udvikle og fremstille en sådan hudcreme. Forleden havde jeg besøg af en professor fra Seoul. Jeg viste ham mine scanningsbilleder af hudkræftpatienter før og efter at de havde brugt cremen, og han var enig med mig i, at sådanne resultater er enestående. Når man tænker på, at vi i hele den vestlige verden oplever en sand eksplosion i antallet af hudkræfttilfælde, da det gennem de sidste 50 år er blevet moderne at være solbrun, er det her en opdagelse, der har meget store perspektiver. Tænk blot på Australien og New Zealand, hvor soleksponeringen er så voldsom, at hudkræft er blevet en folkesygdom, fortsætter Uffe Gjede. A-vitamin afgørende Det var helt tilfældigt, at Uffe Gjede opdagede den store effekt af den nye hudcreme fra Hadsund. Cremen er nemlig udviklet som anti-rynkecreme og hudplejemiddel, men ikke som egentlig medicin, og den kan derfor købes i kosmetikforretninger, håndkøbsudsalg på apoteker og lignende. - Jeg forventede ikke, at cremen ville have en sådan virkning, og det tror jeg heller ikke, at andre hudlæger ville gøre. Når jeg begyndte at anvende den til hudkræftpatienter skyldes det, at patienter med hudkræft typisk har en nedslidt og meget tynd hud, der trænger til almindelig hudpleje. Jeg har derfor eksperimerimenteret lidt med at give forskellige hudpleje-cremer til disse patienter for at deres hud kan blive lidt bedre, men jeg har ikke haft nogen forventning om, at cremerne også kunne have en effekt på udviklingen af hudkræft, forklarer Uffe Gjede. Men for knap et år siden begyndte han at behandle de første hudkræftpatienter med hudcremen fra Hadsund. - I løbet af de næste fire-fem måneder kunne jeg så se en overraskende og meget markant ændring hos patienterne. Når de smurte sig med cremen, fik de næsten ingen nye forstadier til hudkræft. I de seneste seks måneder har jeg derfor brugt cremen som medicin, og her fået sikkerhed for, at forstadier til hudkræft kan forsvinde, og at hudcremen kan blokere udviklingen af nye forstadier til hudkræft. Blokeringen er ikke total, så der er ikke nogen garanti for, at man ikke udvikler hudkræft, men tendensen til at udvikle hudkræft nedsættes meget markant med den nye creme, siger Uffe Gjede, der i de seneste 12 måneder har behandlet flere end 100 hudkræftpatienter med hudcremen fra Hadsund. - Jeg vil gerne understrege, at jeg ingen økonomiske interesser har i Beaute Pacifique. Men når man ser en så stor effekt, bør man gøre opmærksom på det i offentligheden. Jeg har min praksis at passe med mange patienter hver dag, så jeg har ikke tid til at begynde på et større forskningsarbejde, men hudlægerne på universitetssygehusene bør tage fat på at forske i cremens medicinske effekter, så vi kan få en nøjagtig dokumentation for, hvordan cremen virker, siger Uffe Gjede. Selv om det endnu ikke er klarlagt i detaljer, hvordan hudcremen fungerer, er Uffe Gjede ikke i tvivl om, at det er cremens indhold af A-vitamin, der er afgørende. - Det er velkendt, at A-vitamin har en effekt på hudkræft, og A-vitaminer har derfor gennem mange år været brugt i behandlingen af hudkræft. Det er dels sket i form af tabletter, hvor nogle patienter, der er stærkt angrebet af hudkræft, bliver behandlet med A-vitaminer i store doser. Men behandlingen har så store bivirkninger, at det er almindeligt at patienterne må opgive behandlingen. Vi kender også allerede i dag hudcremer med A-vitaminsyrer, der også har en forebyggende virksning mod hudkræft, men som har bivirkninger og efter min erfaring slet ikke er lige så effektive som den nye hudcreme fra Hadsund. Her findes A-vitaminerne i en anden kemisk form, A-vitamin Ester, og det er nok den afgørende forskel. Dertil kommer, at A-vitaminer er sarte. Det er svært at lave en basiscreme, der fuldstændig kan bevare A-vitaminet, men det er lykkedes for virksomheden i Hadsund, og det har også en stor betydning, siger Uffe Gjede. Dokumenteret effekt mod rynker Udover at A-vitamincremen fra Hadsund kan forebygge udviklingen af hudkræft, har cremen også mange andre fordelagtige virkninger. - Det er jo egentlig en anti-rynkecreme, og min erfaring er, at den har en god effekt mod aldringsrynker og rynker, der skyldes for meget sol, men ikke mod mimik-rynker. Dertil kommer, at cremen som følge af sit A-vitamin indhold virker på den måde, at den får kronisk beskadiget hud til at udvikle sig mod det normale. Den forebygger også udvikling af bumser og har god effekt på nogle kroniske eksemer. Men der er ingen virkning på akutte hudskader - her kan man tværtimod risikere, at huden får det dårligere, så man bør ikke bruge cremen til akut rød og irriteret hud, siger Uffe Gjede. De positive effekter ved hudcremen er så store, at både han og de otte medarbejdere har taget den til sig i det daglige. - Her på hudklinikken bruger vi alle cremen fra Hadsund hver aften, siger Uffe Gjede med et smil. Også på hudafdelingen på Århus Sygehus er der mange medarbejdere, der bruger hudcremen fra Hadsund i det daglige. For mens det er et tilfældigt mirakel, at cremen virker forebyggende mod hudkræft, er det meget tilsigtet og et resultat af et målrettet udviklingsarbejde, at cremen virker mod rynker og er god som hudpleje. - På Århus Sygehus har vi testet Beaute Pacifique Metamorphique videnskabeligt, så det er den eneste anti-rynkecreme i verden, der har en videnskabelig dokumenteret effekt mod rynker, siger forskningsprofessor Peter Bjerring, der er en international anerkendt hudlæge. At A-vitamincremen fra Hadsund også kan forebygge hudkræft er først overraskende for ham. Og så alligevel ikke. - Det er en meget interessant observation, som Uffe Gjede her har gjort. Når man tænker over cremens ingredienser og især dens indhold af A-vitamin, kan man godt forestille sig, at den kan virke forebyggende mod hudkræft, da cremer med A-vitaminsyrer også virker mod hudkræft, siger Peter Bjerring.