Udland

Det tredje parti kemiske våben er sendt ud af Syrien

Syrien er stadig bagefter med at få tyndet ud i landets kemiske våben. Tredje parti er nu sendt af sted.

Endnu et parti af Syriens kemiske våben har forladt det krigshærgede land, oplyser FN i en udtalelse ifølge Reuters.

Andre kemiske materialer er blevet destrueret inde i landet som en del af de syriske forpligtelser om at skille sig af med sine kemiske våben i henhold til de internationale aftaler.

FN oplyser ikke umiddelbart omfanget af ​materialerne, der nu er sendt ud eller er blevet ødelagt, men opfordrer de syriske myndigheder til at fremskynde processen.

Det lykkedes ikke det syriske regime at indfri den oprindelige målsætningen om, at de kemiske våben skulle være ude af landet senest 5. februar.

Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (Opwc) sagde imidlertid i sidste uge, at man ikke mistænker præsident Bashar al-Assad for med vilje at forsinke processen.

/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst