Det værste vås

EMNER 12. september 2011 06:00

VALGKAMPSDEBAT: Lavede en ekstra kop kaffe onsdag (31.8.). Tvang mig til at læse debatsiderne, ikke bare overskrifter. Konklusion: Vås af værste skuffe. Mit råd: Tænk før du taler, overvej det nøje, tal ikke som en papegøje. Hvad forurener mest, fly eller tog? Betaler du, Jesper Hansen, selv din flybillet? Er sagen om fusk med CO2-udledninger, vildledning af Folketinget, rettet mod Lykke Friis og Troels Lund Poulsen, afsluttet? Hvem skal betale for vores overforbrug? Partiformandens børn går i privatskole, mig bekendt et barn i privatskole og et i offentlig skole, altså løgn. Ang. skattesagen er den for længst afsluttet - med frifindelse. Endnu en løgn. Skal Helle Thorning straffes p.g.a. af valg af ægtefælle. Karsten Lauritzen skriver, at arbejdsløsheden er rekordlav modsat under Nyrup, men hvad overtog Nyrup efter Schlüter? Over 300.000 arbejdsløse, specielt mange unge, blev bragt pænt ned ved indførelse af efterløn. Altså endnu en usandhed. Venstres Ungdom, mit råd: sæt jer lidt ind i nærmeste fortid, før I kritiserer. Schlüter ryddede op efter Ankers forfejlede politik, en udtalelse uden hold i virkeligheden, det gjorde mig virkelig ondt. Hvad havde Anker af olieindtægter? Nul kroner. I stedet to oliekriser. De sidste ti år har staten skovlet penge ind i skat på de meget dyre brændstofpriser, hvor er pengene? Anker er en mand med hjertet på rette sted. Klæbede ikke til taburetten. Modsat VK, hvor hovedformålet er at blive siddende med politik i anden række. Kære VU, vil I være den udtalelse bekendt?

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...