Det værste vrøvl

Af Anders Christensen medlem af Enhedslisten, Hüttel Sørensens Vej 13, 9310 Vodskov pebermosen@ofir.dk FØRTIDSPENSION: Regeringen har fremlagt en forslag til en førtidspensionsreform, fordi de mener, at den reform, der trådte i kraft i 2003, ikke virker, da de mener, at for mange kommer på førtidspension. Det er det værste vrøvl, jeg har hørt nogen komme med længe, for der er ikke for mange, der får førtidspension. Uanset hvor mange fine reformer, man laver, bliver der jo desværre ikke færre syge mennesker til. Var det tilfældet, skulle man jo endelig lave en reform dagligt. Nej, det eneste, denne regering er ude på, er sy spare penge, og alt deres vrøvl om, at det er for at hjælpe folk, giver jeg ikke en rød øre for. Nu gør man så det, at folk under 40 år ikke kan få førtidspension, og det betyder så, at de mennesker, der måtte blive syge inden da, skal på kontanthjælp i mange år, hvilket vil ødelægge deres økonomi totalt. Hvis det er at hjælpe folk, så ved jeg snart ikke, hvad man skal sige.