EMNER

Det var bare en skøn oplevelse

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

De litauiske børn måtte puste og puste, da de skulle hjælpe Krumme med at slukke ilden i gryden. Foto: Krumme

HJØRRING:Sådan en dag tror jeg, at jeg var med til at glæde 22 børnehjemsbørn fra Litauen. Børnene var i alderen fra fem til 17 år. Jeg tror de fik en oplevelse som de aldrig glemmer, forleden. Børnene ankom ved 11-tiden til Cityscenen. Her blev de modtaget af Krumme i fuld galla. Alle børnene fik en krammer og et Dannebrogsflag. Den yngste på fem år hed Vypas. Han var en rigtig charmetrold, som Krumme slet ikke kunne modstå. Han kom hele tiden og ville holde mig i hånden. Det gik endda så vidt, at han fik lov til at sidde ved mig i lokomotivet, så han var rigtig stolt. Så steg alle om bord i Krummetoget, og det futtede ned gennem gågaden i røg og damp. Toget vendte ved Metropol og kørte tilbage til Springvandspladsen. Her stoppede vi ved " Hovedbanegården" så der kunne tages billeder af de glade børn i toget. Hjørring er den eneste by i Danmark der har en "Hovedbanegård" midt i en gågade. Turen gik videre til "Gryden" ved Cityscenen, som selvfølgelig var tændt i dagens anledning . Her steg alle ud af toget og børnene blev stillet op i en rundkreds omkring gryden. Nu fik Krumme børnene til at hjælpe med til at puste flammen ud. Der blev pustet, pustet og atter pustet. Til sidst lykkedes det, og alle fik en præmie i form af et kræmmerhus med slik. Nu steg alle om bord i toget igen, og vi futtede ned i remisen i den underjordiske parkeringskælder. Her skulle børnene prøve at få Krummes fjernstyrede rotte ind i en hule. De skulle også prøve at lave mål ved den roterende målmand – i dagens anledning Kim Madsen. Alle børnene fik en Krumme-husker (Magnet til at sætte på et køleskab). De fik også postkort med Krumme på, og de fik hver en brugt, men renvasket Krumme t-shirt. Til slut blev der af min kone Alice serveret et stykke dansk wienerbrød og en juice til både store og små. Fredag var børnene i Fårup Sommerland. Da det hele i remisen var slut, skulle børnene til Aalborg Zoo. Jeg synes det bare er skønt, at jeg kunne være med til at give disse fattige børn en glad oplevelse, og jeg håber, at jeg hermed har været med til at de kunne føle at der da stadig er kærlighed til i Verden.