Skagen

Det var godt ramt

SKAGEN KOMMUNE: Formanden for børne- og kulturudvalget Karsten Hermmingsen (V) er fuld af lovord over for sit personale, når han skal omtale regnskabet for 2004. På driften er der et lille overforbrug på 37.000 kroner ud af et samlet driftsbudget på 141.000.000 kroner. I efteråret var lærerlønningerne ved at løbe løbsk, så udvalget fik dengang en tillægsbevilling på 1,8 millioner kroner. De penge har udvalget stort set ikke rørt ved. - Det fine resultat viser, at medarbejdere i skoler, institutioner og i forvaltningen har dyb respekt over for deres arbejde. De har virkelig styr på og ansvarlighed over for økonomien, siger Karsten Hemmingsen. På anlægsbudgettet er overskuddet på 1.197.000 kroner. Hovedparten af dette beløb - 990.000 kroner - er de såkaldte biografpenge, altså de penge som år efter år spares sammen til etablering af en biograf i Skagen. toen