Det var heldigvis kun en øvelse
Katastrofe-alarmopkald væltede ind over beredskabet
HIMMERLAND: ”Alarm. Eksplosionsulykke. Højde-redning. Tilskadekomne på flere etager. IS Fælles Forbrænding. Hvedemarken 13, 9500 Hobro”
Denne SMS var bare en af en lang række katastrofe-SMSer, der lørdag tikkede ind på mobiltelefonerne hos 120 frivillige i beredskaber i Mariagerfjord, Djursland, Randers og Vesthimmerland Kommuner.
Den ene katastrofe efter den anden væltede ind over de frivillige - og nærmest oveni hinanden. Men heldigvis var det en øvelse.
Beredskabet i Mariagerfjord med beredskabsinspektør Allan Frisk var vært ved en stor fælles øvelse for beredskaberne, hvor mandskaberne blev sat på en lang række katastrofeøvelser.
På IS Fælles Forbrænding på Hvedemarken i den nordlige del af Hobro havde holdleder Henrik Lomholt fra beredskabet i Vesthimmerland nok at se til.
Her var han sammen med sit hold sat på opgaven i højderedning, da en eksplosion havde forbrændt flere tilskadekommen, som blandt andet lå på en høj trappe på forbrændingen.
Udfordringen gik her på at få den tilskadekomne over på en båre, få vedkommende stabiliseret, og så ellers få ham ned på båren via et hejse-spil, som blev etableret ved at sætte en stram wire mellem trappen og anhængerkrogen på indsatslederens vogn.
- Det er en rigtig god øvelse, hvor vi kommer ud og får prøvet nogle af alle de ting, som vi har lært, siger Henrik Lomholt.
Mens øvelserne i dagtimerne foregik omkring Hobro, så fortsatte det hele i aftes på Livø. Her deltog beboerne på den lille Limfjordsø aktivt sammen med 30 figuranter i en øvelse, som beredskabet i Vesthimmerland havde arrangeret.
Scenariet var, at en pyroman havde sat ild på seks bygninger, der husede lejrskolebørn. Mens brandslukningen stod på løb branddammen tør, og der måtte etableres vandforsyning fra havnen en kilometer væk.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.