Jerslev

Det var ikke den sidste realklasse

RETTELSE:I mandagsavisen skrev vi om et 40 års jubilæum i en 3. realklasse fra Vestre Skole, at klassen var den sidste, der tog realeksamen fra Vestre Skole. Det havde klassen altid troet. Jytte Jensen fra Vidstrup har imidlertid gjort os opmærksom på, at det ikke kan passe. Hun flyttede til Hjørring fra Jerslev i 1973 og kom i realen på Vestre Skole. - Jeg har realeksamensbevis fra 1975, siger Jytte Jensen. Og hun har ganske ret. Arkivleder Ruth Hedegaard fra Historisk Arkiv har fundet de gamle skoleprotokoler fra Vestre Skole frem. Den sidste realeksamen på Vestre Skole blev taget af årgang 77/78.