Lokalpolitik

Det var Knud og Villy der styrede

FREDERIKSHAVN:At det er gået jævnt tilbage med seriøsiteten i byrådsarbejdet i Frederikshavn, var der bred enighed om blandt de fem gamle ”byrødder”, der lørdag mødtes i ”byrådssalen” på Knivholt Hovedgaard. Her er det lykkedes hovedgårdens forvalter Olav Madsen at få genskabt den gamle byrådssal fra Kommandantboligen i hovedgårdens gamle stadsstue. De solide, mørke egetræsmøbler fra omkring 1900 har siden det lokale bystyre i 1978 forlagde residensen fra Kommandantboligen til det ny rådhus været opmagasineret, først på rådhuset, de seneste fem år på Knivholt. Den opbevaring havde givet Olav Madsen ideen til rekonstruktionen. 10 af 21 er i live De 21 stole har fået ny polstring og klæde, og det hesteskoformede bord er stillet op i stadsstuen, således at borgmesterens og kommunaldirektørens bord står nærmest ved den fine ovn med de hvide porcelænskakler. Også B. Nyrups vægstore udsigtsmaleri fra bakkerne mod vest og ud over Frederikshavn by, havn og hav fra 1920 er på plads. Det har ellers hængt på plejehjemmet, siden den gamle byrådssal blev afmonteret. Maleriet var i sin tid en gave til Frederikshavn i forbindelse med 75 års købstadsjubilæet. 10 af de 21, der udgjorde Frederikshavn Byråd i perioden 1974-78 - den sidste med møder i Kommandantboligen - er stadig i live og som de første inviteret til et gensyn. Fem kom. Det var den nu 85-årige Johannes Sørensen, tidligere sognerådsformand i Skærum i 16 år, og herefter 20 år i byrådet for Venstre fra 1970 til 1990. Desuden 80-årige Valborg Kiilerich, der kun snuppede en enkelt periode 1974-78, og så havde fået nok. Som de første fremskridtsfolk i Frederikshavn blev hun valgt ind sammen med Anders Krøldrup, der blev siddende frem til 1982, og så blev genvalgt, nu som konservativ i endnu to perioder frem til 1988. Tredje valgte fremskridtsmand i 1974 var Jørgen Anesen, der også havde givet tilsagn om at deltage i går, men som døde for få dage siden kort før sin 75 års fødselsdag. Socialdemokraten og kulturens fortaler, Sv. Aa. Mogensen, der var med fra 1970 til 1977, hvor han trådte ud for at blive direktør for Colosseum, var sammen med partifællen Bent J. Nielsen, der var med i 20 år (1974-94) også mødt op. Derimod havde Helga Bagnkop meldt afbud, da hun skulle til svømning. det samme havde Ole Niemann Olesen, der skulle til 60 års fødselsdag. De radikales Sonja Jensen fra Strandby var blevet syg, og også den tids borgmester Villy Christensen (S) havde forfald. Råben og skrigen Men munterheden var som tilforn. En børnehave, mente Valborg Kiilerich om dengang. Råben og skrigen og gåen efter manden eller kvinden i stedet for sagen, mente Krøldrup og Bent Johannes ”Blondie” Nielsen om nutidens kommunalpolitik. Knud og Villy - Dengang vi var sammen, var det Knud og Villy, der styrede, og vi fulgte med. De aftalte også, hvad de var uenige om, mindedes Johannes Sørensen d’herrer Uggerhøj og Christensen. - Bagefter fik vi så Ove Christensen. Han var uden stor erfaring, men var hæderlig nok. Så havde vi i en kort periode en fra Venstre som borgemster, og så gik det hele i fisk. Sørensen virker fornuftig nok, han går bare for meget op i det musikhus, delte Johannes Sørensen karakterer ud. - Hvor sidder fornuften på Sørensen, ville Valborg Kiilerich vide, og forsøgte sig med en diskussion om salgsprisen på Colosseum og om højstående embedsmænd, der får lov at bo og betale skat i Ålborg, mens Krøldrup mente, at Johannes som sædvanlig bare snakker uden egentlig at mene noget. Aftaler blev holdt - Dengang var en aftale nu en aftale, sådan er det ikke mere, mente Bent Johannes. Formanden for Knivholt, Kenneth Bergen, afbrød videre diskussion ved at takke de tilstedeværende for som de første at have sat skub i tanker om køb af Knivholt Hovedgaard, også selv om det først lykkedes endeligt i 1988, og så redegjorde han ellers for herregårdens stadig flere herligheder og muligheder for kulturel og anden anvendelse.