- Det vigtigste var at bevare sjælen

Gammel metodistkirke fra 1903 er i dag ombygget til erhverv og privatbolig.

7
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Her hang kirkeklokken. I dag er det lille rum isoleret og opvarmet og fungerer som et lille herreværelse med udsigt.

- Egentlig var vi ude efter en god lejlighed i Hjørring. Børnene var flyttet hjemmefra, og vi ville gerne af med det store parcelhus, siger Jesper Løth Larsen, som dog kom på andre tanker, da han en dag så en annonce, som fortalte, at den gamle Metodistkirke i Markedsgade var til salg. For her var vist noget ... I 1903 blev Nazarethkirken i Markedsgade indviet, og indtil for få år siden brugte Metodisterne kirken som basis i Hjørring. Det lille trossamfund havde dog problemer med at tiltrække nye kirkegængere, og til sidst valgte man at indstille virket i Hjørring. Det var i 2005. Kirken blev sat til salg for knap 1,1 mio. kr., og Jesper Løth Larsen og hustruen Birgit var blandt de mange, der bød på den specielle bygning. For tænk at eje sin egen kirke - med tårn og det hele. Midt i Hjørring med butikscentret Metropol, Bryghuset Vendia og det nye Føtex som nærmeste naboer. - Min kone var umiddelbart ikke meget for tanken, men jeg kunne se, at der var masser af spændende muligheder, så det endte med at vi bød på kirken - og heldigvis fik den, siger Jesper Løth Larsen, som driver virksomheden Inn-dekor, der designer og fremstiller interiør og inventar til barer, restauranter, caféer og butikker. Travle år med renovering Købet blev startskuddet til nogle travle år for Jesper Løth Larsen. I første omgang indtog han selve kirkerummet og et tilstødende lokale med virksomheden Inn-dekor. Det krævede ikke nogen stor renovering, og kort tid efter overtagelsen nød Jesper Løth Larsen at arbejde fra den specielle bygning. Værre var det med den del af kirken, som skulle omdannes til privat bolig. Her skulle der tænkes grundigt efter, før renoveringen kom i gang. - Det har gennem hele processen været vigtigt for mig at bevare de mange spændende detaljer i bygningen. Det ville have været nemt at smække en gang gipsplader op i nogle regelrette rum - men så ville sjælen være gået tabt, siger han. Og med det i baghovedet gik Jesper Løth Larsen i gang med hjælp fra forskellige håndværkere, som han i forvejen kendte for deres gode håndelag. Stort set al fritid de seneste år er gået i den gamle bygning, og først for nogle måneder siden var værket fuldbragt og klart til indflytning. Jesper Løth Larsen vil ikke oplyse prisen for renoveringen - kun at det har været en dyr omgang. - Det er jeg nu ikke bekymret for. Med en bolig af den karakter og med den beliggenhed, skal vi nok få pengene hjem, når den en gang skal sælges, siger han. De skønne detaljer Den gamle kirke fremstår i dag med masser af skæve vinkler, vinduespartier i alle afskygninger, der giver naturligt lys overalt, fritliggende bjælker og mange forskellige materialer. Væggene i lejligheden, der er i to plan, er beklædt med gips - en beslutning, der betød endog rigtig mange timers arbejde for håndværkerne. Jesper Løth Larsen ville nemlig have væggene indpasset efter de bærende bjælker og hans ideer, og det betød, at pladerne skulle skæres alt andet end vinkelret. Faktisk er det vist de færreste gipsplader, der "bare" er sat op. - Kunsten var at skabe en tidløs indretning, hvor der ikke blev taget hensyn til den aktuelle trend. Jeg ville have et udtryk, hvor det gamle er bevaret - og som samtidig holder i længden, siger Jesper Løth Larsen. Almindelig skabskristen Jesper Løth Larsen har fået mange spørgsmål om hvorvidt det ikke er mærkeligt og lidt uhyggeligt at bo i en gammel kirke. Men sådan har han det overhovedet ikke. - Jeg tænker ikke så meget over det. Jeg går mere op i, at det er en bygning med en god historie og fine detaljer, som nu er bevaret for eftertiden, siger han. Det kristne fundament bag bygningen tænker han heller ikke meget over. - Jeg er almindelig skabskristen og opsøger ikke folkekirken mere end de fleste, men som i stedet overvejer, om Hjørring monstro ikke skulle have en tårnforening. - Det har man i mange andre byer, hvor der er huse med tårne. Foreningerne arbejder på at bevare bygningerne med det oprindelige udtryk, og det kunne da være spændende at få også i Hjørring, siger han.

Forsiden


Breaking
Medie: Epidemikommission vil sende skoleelever hjem
Luk