Det vil gøre ondt!

Socialudvalget har et ansvar, men alle politikere er nødt til at deltage i en sparerunde

FREDERIKSHAVN:Socialudvalget skal spare, og det er problematisk, for under udvalget befinder sig blandt andre handicappede, misbrugere og ældre – kort sagt de svage. Ifølge socialudvalgets formand, Birgit Hansen (S), vil året ende med et minus på cirka 23 millioner kroner, og sidste år gav også et stort underskud. Men at skære på det sociale område er særdeles følsomt, og NORDJYSKE Stiftstidende har talt med fire politikere – der ikke sidder i socialudvalget – for at få deres mening. Alle fire er enige om, at den dårlige økonomi får konsekvenser og kommer til at gøre ondt. Men der er også enighed om, at byrådet er nødt til at tage en overordnet diskussion om, hvordan økonomien skal prioriteres fremover.