Aalborg

Det vilde Aalborg

AALBORG:Scenario 2: Byen sprudler af kreativitet og aktiviteter, der kommer nedefra. Byen er præget af, at postmaterielle værdier har erstattet den gamle arbejderkulturs værdier og fællesskab. Aalborgenserne er blevet mere individuelle, men også mere tolerante. Blandt studenter er byen in. Ungdomskulturen blomstrer. Der drikkes mere cafe latte end øl i Jomfru Ane Gade, byens berømte cafégade. Også på havnefronten er der vild aktivitet. Folk eksperimenterer med oplevelser, og mange forsøger at starte noget op, enten kulturelt eller kommercielt. Entreprenørånden udtrykker en særlig livsstil i det nye Aalborg. Også kommunen eksperimenterer. Der sker så meget, at Aalborg er verden. Nøgleord: Entreprenørship. Leg. Iværksætteri. Eksperimenteren. Kultur nedefra og op. Mangfoldighed.