Brønderslev

Det vrimler med ideer

Borgere er kommet med mange forslag til anvendelse af vandtårnet

Der var stort rykind, da der var åbent hus. Arkivfoto: Henrik Louis

Der var stort rykind, da der var åbent hus. Arkivfoto: Henrik Louis

BRØNDERSLEV:Hele 13 ideer er der kommet til udnyttelse af Brønderslevs Vandtårn.

Der føres foreløbig forhandling med kommunens fritids- og kulturudvalg, der har meldt sig på banen. Udvalget er interesseret i at anvende tårnet til en eller anden form for kultur, turisme m.v.
De forslag, der er kommet, er naturfagligt oplevelsescenter/læringscenter til brug for skolernes undervisning i miljø generelt, mini-musikhus - koncertsal i tanken og café med udsigt, aktivitetshus for børn og voksne, gynger mellem søjler, klatretårn osv., flere forslag om galleri, skiftende udstillinger, lokalhistorisk arkiv, byrådssal, så byrådet kan se over hele kommunen, kursusaktiviteter, udstillinger, reklamesøjle for vand og miljø - en videns-, netværks- og indkøbsportal for kloakbranchen, tæt-lav bebyggelse på grunden og beboelse i vandtårnet, kunst- og håndværkerudstilling med café, kiosk, café i tårnet og grønne områder med blomster.
Der er også et forslag om at bygge en etage ekstra på.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.