Fødevarer

DF åbner for brede forlig

Efter flere sager områddent kød og kræft, inviteres oppositionen ind i varmen

KØBENHAVN:Det er en velkendt mekanisme, at alle stormer væk fra en mand i frit fald af frygt for at blive revet med af hans nederlag. Således bliver USA’s præsident George Bush nu udråbt til den ensomme ulv, fordi selv trofaste støtter som Blair og Fogh har fået mere travlt med at forlade skuden i Irak end med at erklære Bush ubetinget opbakning. På den hjemlige front smager statsministeren nu lidt af samme medicin med Dansk Folkepartis uventede erklæring om, at de ikke vil stå i vejen for brede forlig. Den nye familie- og forbrugerminister Carina Christensen skal være velkommen til at lave en bred aftale i Folketinget om fødevarekontrollen, lød det fra partiets chefstrateg Kristian Thulesen Dahl i fredagens Politiken. Det var ellers lige præcis DF’s modstand mod at lave brede forlig, som fik den tidligere forbrugerminister Lars Barfoed til at koge i kølvandet på sin fyring. Det samme skete for miljøminister Connie Hedegaard, da hun for et par måneder siden måtte opgive et bredt forlig på grund af DF’s modstand. Så hvorfor denne kovending? Den mest logiske forklaring er som indledt, at det ikke er sjovt at sidde alene i båden med en taber. Ikke forstået således, at Anders Fogh Rasmussen og hans regering har fået påklistret denne dom, men regeringen er unægteligt gået igennem en stribe af tabersager, og flere lurer med garanti i horisonten. Foruden det rådne kød, som bliver ved med at dukke op, er der den haltende kræftbehandling, anklager om tortur i Afghanistan og ikke mindst situationen i Irak. Fælles for disse områder er ikke blot, at Dansk Folkeparti trofast har holdt hånden over regeringen. Med undtagelse af Afghanistan-missionen er det også politikområder, hvor Dansk Folkeparti indtil nu har gjort en vellykket indsats for at holde oppositionen ude i kulden. Det var en meningsfyldt strategi, så længe det eneansvar var sjovt og populært. Men efterhånden som de dårlige sager puster regeringen i nakken, bringer det også en fæl lugt ind på Dansk Folkepartis gange. Og dermed frygten for, at vælgerne begynder at straffe støttepartiet for deres klare medansvar. Derfor er det unægteligt blevet noget mere interessant at have den medvindsramte Helle Thorning-Schmidt og resten af oppositionen med i båden. I bedste fald kan DF håbe på, at medvinden breder sig til deres parti. Men under alle omstændigheder vil der være flere om at dele ansvaret for lorten.