EMNER

DF'er bliver konservativ

KØBENHAVN:Dansk Folkeparti mister den 37-årige læge og folketingskandidat, Martin Kelkelund, til De Konservative. Han manglede ved det seneste folketingsvalg blot få stemmer for at vinde DF's andet mandat i Nordsjælland over Marlene Harpsøe. Nu forlader han, der er erklæret homoseksuel, partiet efter flere måneders frustration over partiets sundheds- og skattepolitik. - Søren Krarups frastødende holdning overfor homoadoptioner bekræftede mig endeligt i, at min tid i DF var forbi. Når man er bidt af politik som jeg, så er det ikke nemt at gøre op med et parti, som man på et tidspunkt følte sig knyttet til. Men den tilknytning er borte nu og har været det længe, skriver Martin Kelkelund i en pressemeddelelse. /ritzau/