DF imod lukning af oplandsskoler!

DF's byrådsgruppe freder landsbyskolerne

Carsten Sørensen, Bent Bøgsted og Jeppe Nielsen Kyk
Dansk Folkepartis byrådsgruppe
Bent Bøgsted og DF's byrådsgruppe vil ikke lukke skoler i oplandet.
Skolevæsen 22. september 2011 10:44

Vi i Dansk Folkeparti er imod skolelukninger eller skolesammenlægninger for oplandsskolerne. Det gik vi til valg på, og det står vi stadigvæk fast ved! Skolerne er et samlingssted i de små oplandsbyer, og ved at lukke disse skoler, fjerner man samtidig også dette samlingspunkt. Forretningslukning og foreningsophør: Man øger også risiko for forretningslukning i disse oplandsbyer. Og i nogle tilfælde også ophør af foreningslivet i samme byer. Man fjerner samtidig også muligheden for at tiltrække nye borgere til disse oplandsbyer fremadrettet. Affolkning af landsbyerne: Man vil risikere at få flere huse sat til salg i de oplandsbyer, med fraflytning til følge. I værste tilfælde vil man få huse som vil gå hen at blive nedrivningsmodne, som man har set andre steder rundt i Nordjylland og andre udkantsområder. Vi ved fra andre steder, at lukning af en skole kan medvirke til affolkning, og vi vil ikke være med til at affolke landsbyerne i vores kommune. Derfor er Dansk Folkeparti imod skolelukninger eller skolesammenlægninger for oplandsskolerne.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...