DF-kritik af lønspring til Kunstens direktør

Lønforhøjelse på 100.000 kroner er ude af proportioner, mener Tommy Eggers

En lønforhøjelse i et hug til Kunstens direktør siden 2009, Gitte Ørskou, er langt mere, end rimeligt er, mener DF’s medlem af magistraten, Tommy Eggers.Arkivfoto: Henrik Bo

En lønforhøjelse i et hug til Kunstens direktør siden 2009, Gitte Ørskou, er langt mere, end rimeligt er, mener DF’s medlem af magistraten, Tommy Eggers.Arkivfoto: Henrik Bo

AALBORG:Kunstens direktør Gitte Ørskou blev mandag formiddag af magistraten bevilget en lønforhøjelse på 15 procent - eller knap 100.000 kroner årligt. Og det vækker harme hos forsyningsrådmand Tommy Eggers (DF), skriver NORDJYSKE Stiftstidende.

Lønstigningen, der er plus et pensionsbidrag på 17,5 procent, er med tilbagevirkende kraft fra 1. august.

- Jeg kan ikke acceptere, at man giver en så stor lønforhøjelse på et tidspunkt, hvor andre mennesker må gå ned i løn, mister deres arbejde eller mister understøttelsen. I den situation hører det ingen steder hjemme med en så voldsom lønstigning, begrunder Eggers sin holdning, som han var ene om i magistraten.

Tommy Eggers påpeger dog, at Gitte Ørskou har udført et flot stykke arbejde som direktør for Kunsten, og at han til enhver tid vil være klar til at honorere en indsats, der er udover det forventelige.

- Men ikke i denne størrelsesorden. Den slags plejer at ligge på fra 10.000 og op til måske 50.000 kroner, men så er der tale om en engangsydelse og ikke som her en permanent lønforhøjelse, siger han.

Borgmester: Rimeligt

At der er tale om en permanent forhøjelse forklarer skole- og kulturrådmand Anne-Dorte Krog (løsgænger) med, at der ikke er tale om en bonus.

- Vi har kigget på tallene i forhold til niveauet for andre tilsvarende stillinger i kommunen og i forhold til, hvad der bliver givet på landsplan på det stillingsniveau. På det grundlag er det meget rimeligt at give den forhøjelse. Man kan måske sige, at det skulle være sket over flere år, men det er ikke sket. Det er også derfor, reguleringen er med tilbagevirkende kraft, siger hun, der dog tilføjer, at det også skal ses som en påskønnelse af, at direktøren gør et godt stykke arbejde.

Også borgmester Henning G. Jensen (S) mener, at lønstigningen er rimelig.

- I forhold til tisvarende stillinger, med det arbejde hun laver, og med det hun skal lave i fremtiden, synes vi (magistratens flertal, red.), at hun gør sig fortjent til mere i løn, siger Henning G. Jensen, der underbygger det med, at Kunstens direktør skaber udvikling for institutionen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Politiet advarer efter brag i Aalborg: Hold jer væk fra disse flasker
Luk