DF: Muslimsk Broderskab skal ikke bestemme i Danmark

EMNER 9. oktober 2006 06:00

København, søndag /ritzau/ Dansk Folkeparti vil ikke undskylde en DFU-video om profeten Muhammed. Videoen er fra en lukket fest, og islamiske lande skal ikke bestemme over danske forhold. Det var ikke elegant gjort. Men berusede unge fra venstrefløjen kunne have fundet på noget tilsvarende, for eksempel ved at lave en nederdrægtig tegning af USA's præsident, George W. Bush. Det sagde Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, da hun søndag kommenterede den video, som viser medlemmer af partiets ungdomsafdeling, DFU, der afbilder profeten Muhammed som en kamel med pukler af ølflasker. - Når sprutten går ind, går forstanden ud. Det er ikke kønt at se på en flok fjolser, der render rundt og tér sig. Men jeg må klart tage afstand fra, hvis andre lande og Det Muslimske Broderskab nu vil til at bestemme, hvad vi gør i Danmark. Der bliver ikke nogen undskyldning fra partiets side, sagde Pia Kjærsgaard på et pressemøde på Christiansborg. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...