EMNER

DF taber på Barfoed-sagen

KØBENHAVN:Dansk Folkeparti har tabt på Lars Barfoed-sagen. En ny meningsmåling, som Catinét Research har lavet for Ritzaus Bureau, viser, at VK-regeringens støtteparti går tilbage med to procentpoint i forhold til den seneste meningsmåling i november. Meningsmålingen er lavet fra 11. til 16. december. Hvis der var valg i dag, ville Dansk Folkeparti tabe tre mandater i forhold til folketingsvalget i 2005, da partiet dengang fik 24 mandater. Til gengæld går De Konservative frem med 1,4 procent i forhold til den seneste meningsmåling med et uændret mandattal på 18. Samlet går de to regeringspartier og Dansk Folkeparti dog frem, så de i dag står til 88 mandater mod kun 86 i november. Det er dog stadig seks mandater færre end ved folketingsvalget i 2005. /ritzau/