Politik

DF vil presse konventioner indefra

Det er logisk at se, hvor meget konventioner kan strækkes, før man træder ud, siger DF før 2025-forhandlinger.

RB PLUS Flertal ønsker udgangsforbud på asylcentre RB PLUS DF vil have udgangsforbud på asylcentre Foto: Scanpix/Jens Nørgaard Larsen

RB PLUS Flertal ønsker udgangsforbud på asylcentre RB PLUS DF vil have udgangsforbud på asylcentre Foto: Scanpix/Jens Nørgaard Larsen

En decideret udtræden af de internationale konventioner er ikke nødvendigvis påkrævet for at føre den politik, Dansk Folkeparti ønsker.

Det siger udlændingeordfører Martin Henriksen (DF), efter at Jonas Christoffersen, direktør i Institut for Menneskerettigheder, har gjort det klart, at danske politikere godt kan påvirke Menneskerettighedsdomstolen.

- Det vigtigste for Dansk Folkeparti er, at vi kan føre den politik, der er flertal for i Folketinget. DF har ikke noget principielt imod internationale spilleregler, siger Martin Henriksen.

- Hvis gamle aftaler står i vejen for, at man kan gennemføre noget, der er flertal for, så må vi træde ud i sidste ende. Det er vi stadig parat til.

- Men det mest logiske er, at vi først ser, hvor langt vi kan gå inden for konventionen. Så må vi presse citronen så meget vi kan.

Jonas Christoffersen siger i et interview med Ritzau, at danske politikere har mulighed for at påvirke Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis i sager som den meget omtalte seriekriminelle Gimi Levakovic.

Men det kræver, at politikerne går længere, end man hidtil har gjort:

- Hvis Danmark ønsker at påvirke Menneskerettighedsdomstolens praksis, så må man vedtage noget lovgivning, som har til formål at skubbe til kanten af konventionen, siger Jonas Christoffersen.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst