DF vil stoppe indsamling til redningsbåd fra Red Barnet

Nødhjælpsorganisationen samler ind til et redningsskib i Middelhavet. Forrykt, lyder det fra DF-profil.

DF: Uansvarligt af regeringen at ansætte flygtninge Martin Henriksen Foto: Scanpix/Jens Nørgaard Larsen/arkiv

DF: Uansvarligt af regeringen at ansætte flygtninge Martin Henriksen Foto: Scanpix/Jens Nørgaard Larsen/arkiv

Red Barnet er med til at smugle mennesker illegalt ind i Europa.

Det mener Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen.

Han henviser til en indsamling, hvor Red Barnet samler penge ind til skibet Vos Hestia, hvis formål er at redde menneskeliv i Middelhavet.

DF vil have justitsminister Søren Pape Poulsen (K) til at se på, om det er strafbart.

- Det er forrykt, at en nødhjælpsorganisation reelt samler penge ind til at smugle folk illegalt ind i Europa. Det er det, der er tale om.

- For der er ingen af disse mennesker, som har et visum eller en opholdstilladelse til Europa, siger Martin Henriksen.

- Disse mennesker ved, at kommer de i kontakt med et skib fra Red Barnet, så er det en billet til EU. Det er ikke en nødhjælpsorganisations opgave.

- Den må selvfølgelig redde folk, men den skal ikke transportere dem til Europa. Det er meget usmageligt, siger Martin Henriksen.

/ritzau/



Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst