Aalborg

DGI-kontor flytter tilAalborg

DGI-Nord iBrønderslev har sat bygningen til salg

BRØNDERSLEV:DGI-Nord med base iBrønderslev flytter 1. marts sit kontor til Aalborg, hvor alle aktiviteter i Nordjylland samles. Også kontoret iAars lukkes. Der bliver 14 ansatte på kontoret iAalborg, der får Inger Møller Nielsen, der i dag er forretningsfører i Brønderslev, som chef, og hun får titel af idrætschef. Den nuværende leder af kontoret iAars, Hanne Kristensen, bliver kommunikationsmedarbejder. Samlingen af aktiviteterne iAalborg hænger sammen med en fusion. DGI-Nord, der har eksisteret i et år, fusionerer med DGI-Himmerland til DGI-Nordjylland. Den ny organisation kommer til at tælle 150.000 medlemmer - hvoraf de 100.000 kommer fraDGI-Nord. I alt er der 614 medlemsforeninger i den ny amtsorgan. Efterskolelærer Søren Konnerup, der er formand for DGI-Nord, er formandskandidat til den sammensluttede organisation. Søren Konnerup afløste i efteråret Karl Børge Pedersen. Palle Fogh er i dag foramnd for DGI-Himmerland. For et år siden, da DGI-Nord blev dannet ved sammenlægning af de to andre amtsorganisationer, var DGI-Himmerland ikke interesseret i at komme med. Nu lægges der fra landsorganisationen op til langt færre amtskredse. På landsplan bliver der 15 mod i dag 25. Den ny amtsorganisation omfatter otte kommuner - Frederikshavn,Ny Hjørring, Brønderslev-Dronninglund, Jammerbugt, Aalborg, Rebild, Mariager Fjord og Vesthimmerlands Kommune. Søren Konnerup understreger, at amtsorganisationen vil dække hele Nordjylland, og ikke vil glemme yderomårderne. -Vi bliver meget stærkere ved at samle kræfterne ét sted med 14 konsulenter og idrætskoordinatorer, siger Inger Møller Nielsen. Strukturen indebærer, at det er slut med de kendte sommerstævner. I 2006 bliver der et stort gymnastikstævne iGigantium iAalborg samt et håndboldstævne iStenum. Inger Møller Nielsen, der er 58 år, kom i 1982 til det daværende VGU. Hun kom fra et job som lærer på Flauenskjold Skole. I 1992 blev VGU-Centret iVittrup solgt, og aktiviteterne samlet iBrønderslev, der vandt i konkurrence med blandt andet Hjørring ogSindal. I begyndelsen lejede organisationen sig ind hos A/SBrønderslev Industrihus, og efter at have været lejer, blev organisationen ejer.Nu er ejendommen sat til salg hos NyboligKjeld Westergaard. Der er ni ansatte på DGI-Nords kontor i Brønderslev, der alle rykker med tilAalborg. Fusionen skal endeligt godkendes på en stiftende generalforsamling 15. marts i NørresundbyIdrætscenter.