DGI sætter ind mod overvægt

Er parat til at gå i samarbejde med skolerne

Skolevæsen 13. marts 2003 07:00

VENDSYSSEL: - Der er de seneste 15 år blevet 75 procent flere overvægtige børn i skolerne, Det betyder i gennemsnit er fire overvægtige børn i hver klasse. Det er en alvorlig udvikling, og det er alles opgave at vende denne kurve. DGI-Vendsyssel vil også være med til at gøre noget ved dette, sagde formanden, Poul Sloth, Serritslev, på generalforsamlingen i aftes. - DGI og lokalforeningerne må være klar til i samarbejde med skolerne at skabe glæde og oplevelser ved at være fysisk aktive. Det kunne være, at skolerne tog imod gæsteinstruktører, og skolerne informerede om idrætsskoler/lejre i skolernes ferier, skoler, der er tilrettelagt af DGI. - Det var måske en begyndelse til at skabe endnu større interesse for de forskellige idrætsaktiviteter, men det er først og sidst forældrenes ansvar. Forældrene må gerne tage et fysisk ansvar, men samtidig bør de være med til til at se bort fra det olympiske ideal om: "hurtigere - højere - stærkere". Hvis vi skal have vægtkurven vendt, må vi leve op til det humanistiske menneskesyn om, at alle har en berettigelse. - I Danmark har vi et foreningsliv, der er helt unikt, og som ikke kendes fra andre lande. Vi har en foreningsfrihed, der er meget rummelig, og vi har et samfund, der ser meget positivt på idrætsforeningers virke. - Denne velvilje arbejder vi med ved at skabe gode idrætsfaciliteter og yde direkte økonomisk hjælp. Det begyndte med frivillige byordninger. Senere kom fritidsloven, og nu har vi en revideret folkeoplysningslov, som selvfølgelig har flere skæve vinkler. Endvidere er der mange kommuner, der giver tilskud til blandt andet kurser, og mange lokalforeninger bliver støttet af erhverv og pengeinstitutter. Poul Sloth tilføjede at tipsloven er med til, at landsorganisationer DGI og andre kan uddanne trænere o.s.v.. lave arrangementer og ansætte konsulenter og sagsbehandlere, der kan være med til at få foreningslivet til at fungere og gøre det spændende. - Lever vi som forening og forældre op til de forventninger, samfundet har, til den folkelige idræt? Her må svaret være ja. Idrætsforeninger kvitterer med i tusindvis af frivillige ledere og igangsættere. Skulle deres timer betales med lønnet arbejdskraft, var det uoverskueligt. Det er denne hær af frivillige ledere, der gør det danske foreningsliv unikt i forhold til andre lande. - Men trods en vis selvtillid må vi også være klar til udvikling - til fornyelse og forbedringer. Er vi ikke det, ja, så er det stagnation, som er lig med tilbagegang. - Vi har i de sidste 30 år set en markant stigning af voksne, der dyrker sport og motion - en stigning fra 15 procent af befolkningen i 1964 til over 50 procent i 1998. - Men vi kan også se af statistikken, at ud af de udøvende var over 10 procent i 1964 medlem af en forening. Stigningen fulgte med til 1987, hvor 30 procent - eller næsten en tredjedel - af dem, der dyrkede sport og motion var medlem af en forening. Siden da er medlemskurven fladet ud. - Undersøgelser af aldersfordelingen blandt regelmæssige idrætsudøvere viser, at ud af 85 procent er det under 40 procent, der deltager i konkurrence i aldersklassen 16-19 år, og denne procentsats er stærkt faldende med alderen. Poul Sloth rundede af med at nævne, at andelen af forskellige aldersgrupper, der regelmæssigt dyrker idræt - også uden konkurrencedeltagelse - er faldende fra det syvende år til det 70. år.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...