EMNER

DI: Der skal følge penge medflereambassader

Dan­mark bur­de blandt an­det have en am­bas­sa­de i Jor­dan, me­ner DI.

Dan­mark bur­de blandt an­det have en am­bas­sa­de i Jor­dan, me­ner DI.

KØBENHAVN: Flere danske ambassader i udlandet kan styrke danske virksomheder. Men ambassader gør det ikke alene - der skal følge en pose penge med, så der er råd til at markedsføre Danmark og danske virksomheder i det fremmede. Det mener Anders Ladefoged, afsætningspolitisk chef i Dansk Industri: - Udspillet ligger rigtig godt i forlængelse af regeringens tankegang om globalisering. Men det er vigtigt, at der følger nogle penge med, så Danmark kan markedsføres, siger Anders Ladefoged. De største satsninger fra regeringens side bliver Asien og Mellemøsten. På det asiatiske marked vil man ansætte flere folk i både Kina og Indien - og Anders Ladefoged mener, at det er rigtigt set af regeringen. - Der er et stort økonomisk potentiale her. Og vi er glade for den hjælp, som et handelskontor kan give danske virksomheder. Det vil helt klart styrke dansk erhvervsliv på de markeder. Dansk Industri peger også på, at en opgradering af Mellemøsten er vigtig med ambassader i Marokko og Jordan og handelskontor i Qatar - lige som det er vigtigt at komme tilbage på de sydamerikanske markeder med en ambassade i Buenos Aires i Argentina. Samtidig genåbner man ambassaden i Canberra i Australien. Regeringen lukkede for fire år siden 10 ambassader og konsulater - blandt andet gik det ud over ambassaderne i Argentina og Australien. Men hos Dansk Industri vil man hellere se på fremtiden end klandre regeringen for, hvad den tidligere har gjort: - Det vigtigste er at se fremad og basere sin ressourceanvendelse, som tingene ser ud i dag, lyder det fra Anders Ladefoged. /ritzau/