DI og HTS skal lægges sammen

KØBENHAVN:De to erhvervsorganisationer Dansk Industri og Handel, Transport og Service indleder et tæt samarbejde med henblik på en fusion. Den plan fik det blå stempel på DI¿s generalforsamling i går. Generalforsamlingens beslutning indebærer, at Handel, Transport og Service (HTS) udpeger medlemmer med observatørstatus til blandt andet DI¿s forretningsudvalg, hovedbestyrelse og politiske udvalg. Herudover indleder de to organisationer et tæt samarbejde om særlige politiske opgaver, herunder især de europapolitiske. Og på regionalt og lokalt plan vil organisationernes medlemmer kunne deltage i hinandens arrangementer. Efter generalforsamlingen genvalgte DI¿s nye hovedbestyrelse bestyrelsesformand Henning Dyremose, TDC A/S, til DI-formand frem til en endelig afklaring af det fremtidige samarbejde mellem HTS og DI./ritzau/