Diabetes-diagnose får patienter til at tabe sig

Patienter tabte sig i gennemsnit 2,5 kg, efter de havde fået stillet diagnosen type 2-diabetes, viser ny dansk undersøgelse. Det strider mod, hvad tidligere forskning har vist

Arkivfoto

Arkivfoto

HELE LANDET: Fedme og type 2-diabetes hænger sammen: Hvis du har levet lidt for godt og er blevet overvægtig i løbet af livet, er du i farezonen for at udvikle type 2-diabetes.

Hidtil har mange troet, at diabetikere har svært ved at tabe sig, og forskning har ovenikøbet vist, at mange fortsætter med at tage på, efter de får diagnosen.

Men nu viser en dansk undersøgelse, at nutidens diabetikere faktisk taber nogle af de overflødige kilo i årerne efter, de får stillet diagnosen, uanset hvad de vejede, før de blev syge, og hvor gamle de er. Det ser altså ud til, at en diabetesdiagnose på en eller anden måde virker vægtreducerende, skriver Videnskab.dk.

Kan type 2-diabetes kureres med kostændringer?

- Fedme er den største risikofaktor for type 2-diabetes, og de fleste patienter har taget på i vægt i årene op til, at de får stillet diagnosen.

- Vores undersøgelse viser, at uanset, hvor meget de har taget på i løbet af ti år før diagnosen, så taber de sig i gennemsnit, efter de har fået diagnosen, siger læge og ph.d. Rasmus Køster-Rasmussen fra Københavns Universitets Forskningsenhed for Almen Praksis.

I undersøgelsen, som netop er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift PlosOne, har Rasmus Køster-Rasmussen og kollegaer observeret vægtudviklingen hos 885 type 2-diabetetikere, der alle har fået diagnosen, efter de er fyldt 40 år.

· Patienterne blev vejet lige efter, at de fik diabetesdiagnosen og igen seks år efter, de startede i behandling.

· De blev også spurgt, hvor meget de vejede henholdsvis 1, 10 og 20 år før, de fik stillet diagnosen.

· Seks år efter patienterne fik stillet diagnosen, havde de i gennemsnit tabt sig 2,5 kilo.

10 måder, du kan spare 500 kalorier og gå en størrelse ned

Ifølge Rasmus Køster-Rasmussen er resultatet overraskende, for et tidligere studie har vist, at diabetespatienter fortsætter med at tage på i vægt, efter de har fået stillet diagnosen.

- Derfor har mange læger en idé om, at det er vanskeligt at få patienterne til at tabe sig, men det her studie viser, at det er muligt, siger Rasmus Køster-Rasmussen.

Den nye undersøgelse giver hverken svar på, hvordan eller hvorfor diabetikerne taber sig.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.