Diabetes øger risiko for blodforgiftning

Nordjysk forskning giver beviser for sammenhæng mellem sygdommen og øget infektionsrisiko

AALBORG:Ny forskning fra Aalborg Sygehus viser, at diabetes øger risikoen for at blive ramt af blodforgiftning. Det er en infektionssygdom, der kan være dødelig og som hvert år rammer omkring 10.000 danskere. - Det har længe været en udbredt opfattelse blandt læger, at diabetikere har en øget risiko for at blive ramt af infektioner, men vi har manglet videnskabelige beviser. Det har vi nu. Vores undersøgelse påviser, at diabetikere har en tre gange øget risiko for at få en blodgiftning med colibakterier og andre tarmbakterier - typisk, som en følgesygdom efter en infektion i urinvejene. Man kan også få blodgiftning med pneumokok-bakterier som en følgesygdom efter en lungebetændelse. Her er risikoen forhøjet med 50 pct. for diabetikere, siger 1. reservelæge Reimar W. Thomsen, Aalborg Sygehus. Han har netop forsvaret sin ph.d-afhandling om sammenhængen mellem diabetes og blodforgiftning. Det nordjyske forskningsprojekt viser også, at diabetes kan påvirke dødeligheden efter blodforgiftning. Og her er der både gode og dårlige nyheder for diabetikerne. Diabetespatienterne i undersøgelsen havde således kun godt halvt så stor risiko for at dø af blodforgiftning med pneumokok-bakterier i forhold til andre, der rammes af sygdommen. - Man regner næsten rutinemæssigt med, at diabetes forværrer forløbet af en lang række sygdomme, også infektionssygdomme. Derfor var vi noget overraskede, da vi fandt ud af, at dødeligheden som følge af pneumokok-blodforgiftning faktisk var lavere blandt diabetikerne, siger Reimar W. Thomsen. Han tilføjer, at det dog er vigtig at understrege, at undersøgelsens 628 patienter ikke er nok til, at resultatet er statistisk signifikant. For blodforgiftning med tarmbakterier var diabetikernes dødsrisiko derimod 40 pct. højere end ikke-diabetikernes. Undersøgelsen er foretaget i årene 2001-2004 på Aalborg Sygehus' Klinisk Epidemiologiske og Mikrobiologiske Afdelinger, hvor man i dag har etableret et forskningsmiljø af international klasse. Forskningsresultaterne er baseret på data fra næsten 2000 patienter, som var indlagt med blodforgiftning i Nordjyllands Amt fra 1992-2001. Udgangspunktet for undersøgelserne har været både patienternes risiko for at få en blodforgiftning, og deres dødelighed inden for 30-90 dage efter, at blodforgiftningen blev konstateret. Der er taget højde for både køn, alder, øvrige sygdomme og medicinforbrug i analyserne. - I absolutte tal er risikoen for at en diabetiker får blodforgiftning og måske endda dør af sygdommen størst for de ældre diabetikere, men relativt set er risikoen øget mest for de yngre diabetikere, siger Reimar W. Thomsen. Han forudser, at forskningsresultaterne kan have konsekvens for diabetikere generelt. - Diabetikere får typisk at vide, at de er i farezonen i forhold til at få infektioner. Det synes at være rigtigt for urinvejsinfektioner som blærebetændelse og nyrebækkenbetændelse, men altså også for en komplicerende blodforgiftning. Diabetikere og deres læger bør derfor være opmærksomme på symptomer og effektiv behandling ved blodforgiftning, påpeger han. På baggrund af den stærke sammenhæng mellem blodforgiftning og diabetes bør ældre diabetikere diskutere behovet for en vaccination mod lungebetændelse - en pneunokok-vaccine - med deres læge. Især, hvis han eller hun også har en kronisk lungesygdom eller hjertesygdom, mener Reimar W. Thomsen. Udover den netop påviste sammenhæng mellem diabetes og blodgiftning, som kan være dødelig, er det i forvejen velkendt, at diabetes øger risikoen for at dø af sygdomme i hjerte og hjerne samt af nyresvigt.