Diabetesområde vil opleve stor vækst

11. september 2002 08:00

KØBENHAVN: Diabetes vil blive et af de medicinalområder, som vil opleve den største vækst i de kommende år. Det var en af konklusionerne på den internationale investeringsbank Morgan Stanleys medicinalkonference i Frankrig i sidste uge. En ekspert vurderede på konferencen, at der bivirkningsmæssigt ikke er forskel på Pfizers inhalerbar insulin Exubera og Novo Nordisks tilsvarende NN1998, skriver Jyske Bank, der var repræsenteret på konferencen. Eksperten mente dog, at det vil tage nogen tid, før produkterne slår igennem, da læger vil være forsigtige med at bruge produktet, indtil der foreligger data for en længere periode (3-5 år) af hensyn til eventuelle langsigtede bivirkninger. Det er derfor af mindre betydning, at Novo Nordisk tidsmæssigt halter bagefter Pfizer i udviklingsarbejdet. (RB-Børsen)

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...