Ernæring

Diætisten siger ok til brødet

Folk skal lære at spise fornuftigt for resten af livet

HJØRRING:Så er der gået en måned af det nye år. En måned, hvor nytårsfortsætter om et sundere, bedre og slankere liv skulle stå sin prøve. Ugebladene har stået i kø med smarte kure, der uden problemer overhovedet ville kunne få de fem eller ti kilo til at forsvinde som dug for solen. Men det kan være svært at finde ud af, hvad det egentlig er man skal. Det ene øjeblik er fedtet fjenden, og i øjeblikket er det kulhydraterne, der skal undgåes, hvis dellerne skal holdes fra døren. - Man skal passe på alle de hovsa-budskaber, der kommer frem. Der er nok nogle mennesker, der kan klare de her forskellige kure, men på et tidspunkt bliver de trætte af det, og så falder de tilbage til de gamle kostmønstre og tager på igen. De har nemlig stadig ikke lært, hvordan de skal spise resten af livet, siger Inge Tørring, som er klinisk diætist og i flere end 25 år har vejledt patienter på sygehuset i Hjørring i, hvordan man skal spise sundt. De sidste seks år har hun - som eneste kliniske diætist i Vendsyssel - haft egen klinik, hvor hun tilbyder kostvejledning. Nogle budskaber i de her år lyder på, at vi skal stoppe os med grøntsager, men ifølge Inge Tørring skal der mere til: - Jeg kalder grøntsager for sundt fyld. Vi skal have grøntsager, fordi de indeholder en masse vitaminer og mineraler, men man skal have noget til grønsagerne ellers bliver man sulten igen lige med det samme. Med grøntsagerne sætter man forbrændingen i stå og kort tid efter, at de har forladt maven, er man sulten igen. Hun er tilhænger af de fælles-nordiske kostanbefalinger, som har været gældende gennem flere år: 15 pct. skal komme fra protein, 30 pct. fra fedt og 55 pct. fra kulhydrat. - Og så skal der indgå brød i kosten. Det er helt forkert at forbyde brød. Men det skal gerne være de grove brød, som indeholder mange fibre, siger Inge Tørring. Sundere for 50 år siden Selvom vi i dag ved en masse teoretisk om maden, så mener Inge Tørring, at vores forældre og bedsteforældre levede sundere for 50 år siden: - Selvom man spiste fed flæsk, så spiste man mange kartofler til, ligesom man ofte fik lidt suppe først eller frugtgrød til dessert. Og så havde de meget mere fysisk hårdt arbejde, siger Inge Tørring, som er varm tilhænger af, at man skal gå to ture à tyve minutter hver dag for at få motion. En af Inge Tørrings kæpheste er børns kost. - Maden i børnehaver er efterhånden blevet ok. De fleste steder får børnene også brød og ikke kun frugt om eftermiddagen, for det er ikke nok med frugt. Men i skolerne bør der gøres noget for maden. Det skulle være forbudt for eleverne at forlade skolen i spisefrikvarteret, og så skulle lærerne sidde hos børnene i ti minutter, mens man spiste. Det skulle blive in at have madpakker med, drømmer hun. Hun advarer kraftigt mod de mange colaer: - Sådan en halvanden-liters cola svarer til 15 halve stykker smørrebrød. Og det er jo en del. Jeg anbefaler altid, at det vil være godt, hvis man kan skifte det ud med en light-sodavand. Det er helt rart at lytte til Inge Tørring. Hun taler både om at man foruden brødet skal spise masser af kartofler. Sågar sovs kan hun gå ind for: - Hvis sovsen er fornuftigt lavet, så er det i orden. Det er da meget bedre en den smørklat, som mange erstatter sovesen med. Jeg går ind for seks måltider om dagen - varieret og fornuftig, dansk mad. Inge Tørrings kunder er fortrinsvist overvægtige, men hun har også mange med forhøjet kolesteroltal. Der er også en elitesportsmand blandt kunderne - en, der vil lære at spise rigtigt for at kunne yde optimalt.