Diagnose: Kedelig sygdom

Patientgrupper mangler behandling, medicin og specialister, fordi deres sygdom opfattes som kedelig

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Det er primært medicinalindustrien, der udvikler ny medicin, og derfor fokuseres der kraftigt på, hvor pengene ligger. Foto: Mik Eksestad/Polfoto

NORDJYLLAND:Sundhedsområdets prioriteringer er præget af et sammensurium af økonomiske interesser, lægefaglig prestige, politiske hensyn og lobbyisme fra organisationer og patientgrupper. Når man lægger faktorerne sammen, bliver resultatet et uigennemskueligt sygdomshierarki, som gør en lang række patienter til tabere. Lungeforeningen melder om, at der på mange sygehuse mangler kvalificerede specialister til at behandle de over 200.000 danske lungepatienter. - Traditionelt har lungesygdomme som KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom, red.) ikke haft den store bevågenhed. Det bliver betragtet som et lidt ulækkert speciale - patienterne har sorte lunger, og de hoster og harker, og derudover er lungesygdomme ofte kroniske. Det appellerer mere til læger at specialisere sig i for eksempel hjertekirurgi, hvor der er langt større mulighed for at lave indgreb, der umiddelbart redder liv, siger lungespecialist Lars Laursen, der er overlæge på Herlev Sygehus og samtidig underviser på universitetet. Han prøver at sælge lungeområdet til sine studerende ved at fortælle dem om, at det bliver et af de steder, jobbene kommer til at ligge i fremtiden. Han tror til gengæld ikke på, det ville løse mangelsituationen, hvis man tvang de unge læger til at vælge bestemte specialer. Psykiatriområdet er et andet felt, som ligger lavt på lægernes rangstige. Undersøgelser blandt medicinstuderende viser, at blot ti ud af 700 har psykiatri som første prioritet. Thorstein Theilgaard er formand for foreningen Bedre Psykiatri, en landsdækkende forening for pårørende til sindslidende. Han kunne godt ønske sig, at de svage, psykiatriske patienter fik bedre vilkår. - Psykiatrien har ikke samme politiske bevågenhed som andre områder og er derudover præget af manglende viden, lav prestige og få forskningsmidler, siger han. - Det grundlæggende problem med den manglende forskning er, at der er en masse viden, der ikke bliver tilgængelig. Derudover bliver næsten al forskning på området foretaget af medicinalindustrien frem for på universiteterne og lige meget, hvor etisk korrekte de er, vil det altid være bundlinjen, der tæller. Penge i første række Ifølge Florian Schönharting, der er partner og investeringsrådgiver i Nordic Biotech, er medicinalindustrien kendetegnet ved alt andet end filantropi. Fokus ligger klart på de områder, hvor der kan tjenes penge. - Lige nu er der fokus på sygdomme som kræft og Alzheimers, men også på nicher som for eksempel det nye produkt Latisse, der kan være med til at gøre øjenvipper længere og tykkere - et stort problem i kemoterapi, hvor patienter kan tabe alt hår, siger han. Også i virksomheden Novo Seeds, der giver forskningsbevillinger til meget tidlige, men lovende projekter, eller investerer i nye biotekselskaber kender man til "modefænomenerne". - Der er modefelter indenfor biotekområdet. Vi har en række objektive kriterier for vurdering af projekter, men i et eller andet omfang bliver vi nok også påvirket af modefelterne. Om ikke andet så fordi projekter indenfor de områder får flere bevillinger og derfor afføder flere projekter, siger investeringsdirektør Stepahan Christgau. - Noget af det nye hotte er epigenetik. Det handler om genregulering og er stadig på de helt tidlige stadier, men med tiden er det muligt, at teknologien vil kunne bruges i forbindelse med behandlingen af for eksempel kræft og fedme. Til gengæld er det ekstremt svært at udvikle psykofarmaka. Blandt andet fordi dyreforsøg ikke afspejler de psykiatriske lidelser i mennesker særligt godt, og det er et af de områder, hvor kravene er meget høje for at få finansiering. Ifølge Florian Schönharting fra Nordic Biotech kommer der hvert år mellem 25 og 30 nye lægemidler på markedet. Den mørke middelalder Der bliver også hele tiden forsket i at forbedre de lægemidler, der allerede findes, men det er ikke altid, nyskabelserne slår lige godt igennem. - Det er et problem, at der findes mange gode produkter, som aldrig bliver givet til patienterne. Det gør sig gældende i hele Europa, men i Danmark minder det delvist om den mørke middelalder. Der er kun et vist beløb at bruge på nye lægemidler, og så må man vælge. Det er de svage patientgrupper, der taber - for eksempel de psykisk syge, siger han. Per Helboe er afdelingschef i Lægemiddelstyrelsen, i den afdeling der står for at godkende nye lægemidler: - Lægemiddelstyrelsen understøtter principperne bag rationel lægemiddelanvendelse. Det handler om at afveje, hvornår forskellen på et kendt og et nyt lægemiddel er så stort, at det giver mening at tage nye lægemidler i brug og give generelt tilskud, siger han. Overnationalt organ Ansvaret for at træffe rationelle beslutninger, når det kommer til at udvælge forskningsprojekter, nye lægemidler og lægernes specialevalg, er bredt og svært at placere, men ifølge Charlotte Fuglsang, der er formand i Lungeforeningen, burde ingen patienter være afskåret fra at få en ordentlig behandling. - Jeg synes ikke, man kan tale om, at det ene sygdomsområde er vigtigere end det andet, men uanset hvad man fejler, skal der være adgang til behandling og ekspertise, siger hun. Den norske professor Jan Helge Solbakk, der er leder af instituttet for medicinsk etik på universitetet i Oslo, foreslår at oprette et overnationalt organ, der skal sikre orden i det anarki, han mener præger de fleste af verdens sundhedssystemer. - Hvis man bare går efter, hvilke sygdomme der er mest prestige og penge i, er der nogle, der bliver glemt. Der burde være et overnationalt organ - en watch dog, som kan være med til at sikre en retfærdig fordeling af goderne på globalt plan, siger han.