Dialogmøde om leddegigt

AALBORG:Gigtforeningen i Aalborg inviterer til dialogmøde om leddegigt 8. juni kl. 19-21 i Medicinerhuset på Aalborg Sygehus Syd. 35.000 danskere har leddegigt, og hvert år kommer 1.700 nye til, og på mødet bliver der dialog og debat om livet som kronisk syg. Mødet er blevet til med udgangspunkt i bogen ”Viljen til det gode liv”, som skildrer ti kvinders liv med leddegigt. På mødet deltager en af de ti kvinder fra bogen. Desuden deltager reumatolog og overlæge, Anne Gitte Loft, fra Vejle Sygehus og regionsrådsmedlem i Region Nordjylland Marian Geller (V). Arrangementet er gratis.