Finland

Dickson vil blive

Nigerianeren drømmer om en fremtid i AaB trods sparsom spilletid i efteråret.

Det siger spillerens finske agent til bold.dk. - Dickson har nydt at være i Aalborg. Klubben er mere professionel end han har været vant til fra Finland, og niveauet i dansk fodbold er højere end i Finland, så det har hjulpet hans udvikling at komme til AaB, siger Dicksons agent, Marko Saranlinna. - Han vil helt klart gerne blive i AaB, men jeg kan ikke sige om interessen er gensidig. Når klubben har noget at sige om det, vil de melde det ud, lyder det fra agenten. Om Dicksons ønske honoreres er tvivlsomt. AaB har godt nok en forkøbsklausul på angriberen, men nordjyderne skal have penge op af lommen, hvis den skal effektueres. Penge som AaB formentlig ikke har.