Diddys søn modtager legat med kritik

Rapperen Diddys søn får hug for at tage imod et fodboldlegat, fordi han selv kan betale.

Diddys søn modtager legat med kritik

Sønnen til rapperen Sean "Diddy" Combs, får skæld ud af en blogger, fordi han tager imod et fodboldlegat. Kritikken går på, at legatet kunne gå til en fattigere studerende.

Det skriver hjemmesiden Toronto Sun.

- Ved at tage imod et legat, som han har fortjent, men højst sandsynligt selv kunne have haft råd til, tager Combs en plads fra en spiller, der måske ellers var blevet valgt til et hold, skriver bloggeren Jay Anderson på NBC News hjemmeside TheGrio.com.

Legatet giver adgang til University of California i Los Angeles, hvor sønnen, Justin Dior Combs, skal spille på fodboldholdet.

Samtidigt består legatet af en økonomisk støtte på 324.443 kroner om året, hvilket kommer fra et atletisk program og ikke fra statens skattekroner ifølge UCLA. Legatet uddeles af UCLA og i alt uddeles der 285 fulde sportslegater om året.

Bloggeren mener ikke, at det er fair, at en dreng med en milliardær til far bruger et legat som økonomisk støtte til studiet.

Men Justin Combs forsvarer sit valg.

- Ligegyldigt omstændighederne så har jeg arbejdet for det legat. Punktum! Ligegyldigt hvad du gør med dit liv, så vil alle have en mening om det, skriver den unge Combs på Twitter.

I år toppede Diddy Forbes liste over rigeste hiphoppere med en estimeret værdi på 3,3 milliarder kroner.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst

Mest læste