Dieseltyve skræmt på flugt

Beboer opdagede tyveri og fik tyvene skræmt væk.

Tyverier 18. september 2011 10:42

En beboer på en ejendom på Kokkedalsvej i Attrup ved Brovst skræmte i nat ved 1.50-tiden to tyveknægte på flugt, da han opdagede, at tyvene var ved at stjæle diesel fra beboerens tank. - Vi har ikke det helt store at gå efter, men beboeren så tyvene køre væk fra stedet i en hvid Golf, fortæller vagtchef Frank Liltorp, Nordjyllands Politi. Stak af uden trailer De to tyveknægte lykkedes ikke med deres forhavende, for da de i hastværk forlod ejendommen på Kokkedalsvej, ja så efterlod de en trailer med en tank med cirka 1.000 diesel stående på en trailer. - Traileren var stjålet tidligere lørdag i Arentsminde, siger vagtchefen, der gerne hører fra folk der har set den hvide Golf eller andet mistænkeligt omkring tidspunktet for tyveriet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...