Tyverier

Dieseltyve stak af i vild fart

To rumænsk indregistrerede biler set ved tyveri - den ene stak af med 150 km i timen

Arkivfoto

Arkivfoto

THISTED:Hele seks personer var tilsyneladende indblandet, da dieseltyve i går eftermiddags blev set på Vilhelmsborgvej i Thisted i gang med at tømme tankene på to lastbiler.

- I forbindelse med forsøget på dieseltyveriet blev der set to rumænsk indregistrerede biler - en rød VW Transporter og en sølvgrå Ford Mondeo, oplyser vagtchef Ole Vanghøj, Midt- og Vestjyllands Politi.

Ved lastbilen blev der fundet en væltet 50 liter dunk, som tyvene ikke fik med, da de flygtede.

- Fire personer flygtede i Transporteren, mens en forsvandt i den sølvgrå Ford Mondeo. Den sidste mistænkte flygtede til fods, men kan siden være samlet op i en af bilerne, gætter vagtchefen.

Stak af i høj fart

Forsøget på at stjæle diesel fra de to lastbiler i Thisted fandt sted klokken 17.40, og godt to timer senere - klokken 19.52 - fik politiet melding om den sølvgrå Ford Mondeo, der med høj fart kørte nordud af Sennels nord for Thisted.

- Bilen kørte angiveligt i nærheden af 150 kilometer i timen, så den mistede vidnet hurtigt, fortæller Ole Vanghøj, der meget gerne vil høre fra folk, der måtte have set eller ser de to rumænsk indregistrerede biler.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst